fredag den 8. juli 2016

For alt i verden, af Martin Høybye

 
 
"For alt i verden", af Martin Høybye, udgivet 2016, Songcrafter, 4/5 stjerner (anmeldereksemplar fra Songcrafter)

Thøger vokser op i provinsen i 1970'erne med far, mor og søsteren Laura, men snart bryder kernefamilien sammen, da faren forlader dem. De må flytte, og pengene er små, Thøger  roder sig ud i noget med vennerne, og snart er han på opholdsstedet Kjærholm. Det er et sted med mange skæbner, hvor ikke alle er lige rare at være i nærheden af, når én f.eks. går amok. Thøgers musik bliver snart hans store kærlighed, det er med guitaren i hånden, at han leder efter sin stemme, når han lader sine tanker og sin forelskelse komme til udtryk gennem sange. En musikroman, der behandler tab, kærlighed, sangskrivning og livet.
 
"På mange måder var det som dengang, morfaren døde. Som om noget var ved at gå midt over. Men den nye sorg var anderledes, fordi der ikke var et sted, hvor han kunne give den afløb, og fordi der ikke var andre, der sørgede. Den gamle sorg havde holdt en arm om ham. Men den nye borede kolde, hårde fingre ind i hans kød. Og det føltes umuligt at vriste sig fri igen."
 
Sangene, som Thøger skriver, kan man lytte til undervejs i læsningen, da albummet "For the World", som man kan streame på nettet, hænger sammen med bogen. Det er et virkelig fint greb, som fungerer rigtig godt, man skal lige vænne sig til, at man skal lytte til musik undervejs, men når først man kommer i gang, er det en ret fascinerende idé, og samtidig kan man læse teksterne i romanen.
 
Martin Høybye har skrevet en roman, som afbilleder det danske samfund fra 70erne op i 90erne, der males et billede af musikscenen såvel som livet på et opholdssted. Bogen er bygget op som en sang med intro, tre vers og en outro - igen et fint greb, der snakker rigtig godt sammen med albummet. Disse afsnit er igen inddelt i små kapitler, som er nærmest episodiske, hvilket giver et rigtig fint flow i bogen, og samtidig lader det læseren få indblik i de mest betydningsfulde nedslag i Thøgers historie.
 
"Han vidste ikke, hvor teksterne kom fra, men de kom næsten altid på engelsk. Tankestrømmen fik en anden karakter, og hans idéer blev mere skæve og finurlige, når han tænkte på Susan. Ordene kunne bide sig selv i halen og slå krøller på umulige sætninger, der alligevel gav mening i den sidste ende. Hun var så uopnåelig, og samtidig indgød hun en sælsom kraft i ham, som styrkede."
 
Kærligheden er et stort tema i Høybyes roman, det er specielt Susan, der får en stor betydning for Thøger, og som kommer til at præge hans musik ligesom lastbilchaufføren Lene. Thøgers liv tager flere gange en drejning netop pga. mødet med en person, forelskelsen i Susan præger ham og hans musik, mens mødet med amerikanske Ralph bliver hans indgang til musikscenen i Aarhus.
 
Man får mindelser til den klassiske dannelsesroman, når man læser "For alt i verden". Bog og musik samlet, og en rigtig velfortalt socialrealistisk historie fungerer rigtig godt. Med Martin Høybyes musikroman kan man både fordybe sig i historien og musikken, og man bliver hurtigt grebet af Thøgers historie.

tirsdag den 5. juli 2016

"Romeo and Juliet" på Garrick Theatre i London



"Romeo and Juliet" kan ses på Garrick Theatre i London frem til d. 13. august 2016 eller opleves live fra London i Cinemaxx i København, Odense og Aarhus d. 7. juli 2016.
Medvirkende: Richard Madden, Lily James, Derek Jacobi, Meera Syal mfl. 4/5 stjerner

Jeg så "Romeo and Juliet" d. 19. maj på Garrick Theatre i London. Det er nu muligt at se forestillingen her fra Danmark, da den bliver sendt live fra London i Cinemaxx's biografer. Det er en oplevelse, man bestemt ikke må snyde sig selv for!

Verona er stedet, hvor stykket tager sin begyndelse, og netop det italienske sætter sit tydelige præg på denne produktion. Der mumles og skændes på italiensk imellem de kendte replikker fra Shakespeares drama. Scenen og kostumerne er designet med inspiration fra 1950erne med fine kjoler, solbriller og højtaljede bukser med seler og holdt helt i sort, gråt og hvidt. Det er en stilren produktion, som Kenneth Branagh og Rob Ashford har instrueret. Ren Frederico Fellini!

Richard Maddens Romeo er rørende og utrolig velspillet, han vækker medfølelse og formår også at frembringe dybtfølt vrede og had, når han kæmper mod Tybalt og Paris. Kemien med Lily James i rollen som Juliet er upåklagelig, som mange allerede har set i filmen "Cinderella". Lily James spiller Juliet med lige dele sødme, fortvivlelse og humor, et skønt valg til rollen.
Mercutio spilles af Derek Jacobi, et overraskende valg til en rolle, der normalt spilles af en jævnaldrende til Romeo, men det fungerer upåklageligt! Jacobi er en mester i Shakespeare, og hans morsomme portræt af Romeos ven og rådgiver er spot on! Han synger, danser og fægter med en præcision og et talent, som bare skinner totalt igennem, og han får gang på gang publikum til at grine højlydt. Jack Colgrave Hirsts Benvolio er et glimrende modspil til Jacobis Mercutio.

Musikken er fremtrædende, når Juliet giver den som syngende 50s-chick, og Mercutio synger med backup fra Romeo og Benvolio. "Romeo and Juliet" er måske nok en tragedie, men det er ikke humor, der mangler, og det gør der bestemt heller ikke i denne produktion. Meera Syal som ammen, er utrolig morsom, hun kommer ud i ekstremerne, men det fungerer upåklageligt, og selvom hun er karikeret, er kærligheden til Juliet stadig tydelig og rørende. Humoren skinner endda igennem i den kendte balkonscene, der er ret anderledes, idet Juliet på balkonen har medbragt en ret stor flaske champagne, som hun flere gange gør sit for at bunde. Det bragte bestemt noget nyt til scenen, som man kender så godt, men humoren går heller ikke for vidt, i stedet tydeliggøres det, hvordan de to unge forelsker sig hurtigt og hurtigt indser, at de ikke kan undvære hinanden. Humoren gør bare slutningen endnu mere rørende.

På trods humoren er denne produktion også fyldt med den voldsomhed, der ofte præger Shakespeares tragedier. Michael Rouse i rollen som Lord Capulet er voldelig, ond og misbruger alle sine kvinder. Hans vrede over Juliets valg er skræmmende og en kæmpe kontrast til de sjove udbrud. Lady Capulet i skikkelse af Marisa Berensen er til gengæld overspillet og trættende, og det er faktisk virkelig ærgerligt, da rollen virkelig fortjener bedre. Det samme gælder til en vis grad for Tybalt spillet af Ansu Kabia, der aldrig rigtig kommer ud over scenekanten.

Det er første gang, jeg har fået muligheden for at se "Romeo and Juliet" i teatret, og det var en virkelig god oplevelse, der efterlod mig med lettere våde øjne og følelsen af at være blevet trukket gennem hele følelsesregistret i løbet af aftenen.

Ulykkelig kærlighed, passion, musik og humor, "Romeo and Juliet" har det hele, så smut en tur i biografen og se stykket d. 7. juli, det er en skøn oplevelse!

mandag den 4. juli 2016

"A Midsummer Night's STEAM" på Fredericia Teater

 
5/5 Stjerner
"Midsummer Night's STEAM" kan ses på havnen i Fredericia (hos Fredericia Teater) frem til d. 6. juli.

Allerede idet man forventningsfuldt ankommer på havnen i Fredericia, bliver man imponeret over produktionen. Containere er tranformeret til en gade i New York komplet med et højhus i midten. Scenen er sat!
 
Fra første strofe er man hensat til et magisk og anderledes New York, hvor hedebølgen har raseret i 18 dage, og regn er en mangelvare. De tre ”frisøser” fra frisørsalonen ”Bob’s” synger om hedebølgen med en lækker sydende lyd. Bjørg Gamst, Frederikke Maarup Viskum og Anne Fuglsig Jensen er skønne i pastelfarvede kjoler som henholdsvis frisørerne Gracy-Lou, Peggy og Dorothy, de spiller også de tre feer, der følger Titania, her er de vilde, hårdtslående og vovede i sorte afslørende outfits. De varierer lyden på sangene på en så gennemført måde, at man næsten ikke kan forstå, at det er de tre samme skuespillere. Christian Collenburgs Bob er en vildt stereotyp homoseksuel frisør, og han gør det simpelthen så godt som centrum i bandet "Bob og Frisøserne".
 
Feerne Oberon og Titania spillet af Kim Leprévost og Maria Skuladottir skændes så det brager, og deres skænderi er skyld i hedebølgen. Kærligheden er svær, specielt når Titania har fået sig en ung elsker for at gøre sin mand jaloux. Maria Skuladottirs Titania er sej, velsyngende og sexet i kort sort kjole og lang læderfrakke. Mens Oberon er en hård skurk, der dog ønsker at hjælpe en ung og ulykkeligt forelsket pige.
 
Det er nemlig ikke kun feerne, der har knas i kærligheden. Elena er forelsket i Dino, men Dino skal giftes med Adria, som vil stikke af sammen med Luigi. Én stor kærlighedsforvikling, og med feernes indblanding, bliver det hele snart endnu mere indviklet. For Oberon sætter sin håndlanger Puck på sagen, og snart er både Luigi og Dino dybt forelskede i stakkels Elena. De to unge mænd, der rodes ud i kærlighedsproblemer pga. feernes indblanding, bliver portrætteret af Lars Mølsted som Dino og Emil Birk Hartmann som Luigi. De er begge forrygende, de synger helt fantastisk, og hvem vil ikke gerne kurtiseres af de to, når de iført trenchcoats fører sig frem på bedste New York gangster maner?! Katrine Jenne som Adria er en fin blanding af sødme og humor, mens Cecilie Thiims Elena har en af de sjoveste entreer på scenen, hendes ulykkelige kærlighed og jagt på Dino med dertilhørende italienske gloser er spillet til perfektion.
 
Det er dog Thomas Jensen, der stjæler showet, hans Puck er den helt perfekte blanding af fræk, utrolig utiltalende og ufattelig sjov på samme tid. Feernes skyggeverden er baggrunden for Pucks ankomst på scenen på en veteranmotorcykel og syngende med den der vilde rockklang, som Thomas Jensen vist specialiserer sig i (som man f.eks. så i Fredericia Teaters produktion "Bleeding Love") – wow! Senere er Pucks sang om lysten til kvinder og øl med dertilhørende publikumsfællessang med omkvædet "bare en lille smule øl og en kvinde!" og jagt på kvinder blandt førnævnte publikum et højdepunkt i musicalen, et nummer der giver masser af latter, bifald og hujende tilråb: Velfortjent!
 
STEAM er fyldt med skøn musik, der er masser af humor og søde kærlighedshistorier. Fredericia Teater har formået at skabe en musical, der passer perfekt ind i havnemiljøet på Fredericia C, det er skøn sommerunderholdning, som man bestemt ikke må snyde sig selv for!
 

Fotos af Søren Malmose for Fredericia Teater

lørdag den 11. juni 2016

Nye bøger til bogreolen #3 - og et besøg i Politikens Boghal



Da jeg var i København sidst, måtte jeg selvfølgelig et smut forbi Politikens Boghal, det var så lang tid siden, at jeg havde været i København. Politikens Boghal er en af mine yndlingsbogbutikker i Danmark, fordi den har så stort og varieret et udvalg specielt i engelske bøger, min eneste anke er, at bøgerne er blevet en del dyrere de sidste par år, og det stort set ikke kan betale sig at købe engelske bøger der fremfor på nettet, hvilket er virkelig ærgerligt.

Jeg synes faktisk selv, at jeg styrede min købelyst ret godt, selvom det er lidt svært, når der er så mange skønne bøger. Jeg har længe ønsket mig nogle af bøgerne fra Word Cloud Classic serien, jeg elsker deres design, og så er de simpelthen så lækre at røre ved. Jeg stod foran reolen med klassikerne i så lang tid og overvejede, hvilke jeg skulle have med hjem. Jeg endte med at købe tre. Jeg havde faktisk aldrig set bøgerne i virkeligheden før, så jeg var glædeligt overrasket over, hvor fine de var.
"The Age of Innocence", af Edith Wharton. Bogen har længe stået på min læseliste, og så synes jeg, at udgaven er så fin i den lidt sarte lilla farve. Jeg har kun læst "The House of Mirth" af Wharton, som jeg synes er rigtig god, så jeg glæder mig meget til at læse denne.

"Dracula", af Bram Stoker. Dette var den første bog, jeg så af disse udgaver, og jeg har vidst længe, at jeg blev nødt til at eje den, hvis den var ligeså pæn i virkeligheden som på nettet, og det er den altså! Jeg elsker flagermusen på ryggen og den grå farve med den rubinrøde skrift. Jeg har allerede læst Dracula og var ret begejstret, så jeg har længe ønsket mig en smuk udgave til at pynte i bogreolen, og det har jeg så endelig fået nu.

"The Romantic Poets". Hvis der er noget, jeg er for dårlig til at få læst, så er det lyrik. Men, hvis jeg giver mig i kast med lyrik, er det altså ofte den engelske romantiks digtere, der tiltrækker mig. Da jeg så denne skønne lilla udgave med roserne, blev jeg nødt til at have den med, og jeg håber, at jeg så kan blive inspireret til at læse lidt mere lyrik.

Ud over de tre bøger fik jeg også købt mit første Penguin krus. Valget faldt på A Room of One's Own, af Virginia Woolf, jeg kan godt lide den lilla farve, og så er det bare et skønt essay, som jeg både har læst i forbindelse med studiet og derhjemme for hyggens skyld. Citatet, der pryder bloggen, er faktisk fra dette fantastiske essay, som man virkelig ikke må snyde sig selv for.

Har I købt nogle nye bøger fornylig?

torsdag den 9. juni 2016

Nærvær, af Chris Minh Doky


"Nærvær", af Chris Minh Doky, udgivet 2016, Politikens Forlag, 4/5 stjerner (anmeldereksemplar Politikens Forlag)

Den internationalt anerkendte jazz-bassist Chris Minh Doky har skrevet en biografi, der tager udgangspunkt i, hvordan man skaber nærvær i musikken såvel som i livet. Det er historien om New Yorks jazzmiljø, en musikers vej ind i en verden, hvor man kan leve af musikken og om at finde sig selv. Det er en musikalsk historie om en ligeså musikalsk rejse og om at sætte sig selv på spil.

""Minh... Tager du stoffer?" "Nej. Jeg spiller jazz." Svaret var lige dele oprigtigt og lige dele absurd. Oprigtigt for den del af mig, som havde kastet sig ud i en passion, jeg ikke anede, jeg havde. Absurd for den del af mig, der ville have et ordentligt snit til studentereksamen, så jeg kunne komme ind på Panum."

Chris Minh Doky er født og opvokset i Danmark, hans far er fra Vietnam og hans mor fra Danmark, disse to kulturer med store kulturelle forskelle har i den grad præget ham, og det er netop dette, der tages udgangspunkt i i den første del af "Nærvær", hvor læseren hører om forældrenes møde i Frankrig og Chris Minh Dokys opvækst i København. Begge forældre er musikere (faderen også læge), og det er altså et meget musikalsk hjem, han og broderen, Niels Lan Doky, der er pianist, vokser op i. Chris Minh Dokys spirende interesse for musikken er virkelig interessant læsning. Fascination af musik, og hvordan den er sat sammen, præger Doky allerede som barn og ung, hvor han lytter til forskellige musikere for undervejs at skrive deres arrangementer ned. Denne analytiske tilgang til musikken, giver udtryk for et behov for at forstå, hvad det er disse fantastiske musikere gør. Og så vidner det om en vanvittig musikalitet.

Den næste del af bogen omhandler rejsen til og livet i New York, hvor der åbenbares en helt ny verden. Den fattige unge musikers kamp for ikke at på daglig basis at blive røvet i det hårde kvarter Spanish Harlem, er noget af en øjenåbner (for Doky såvel som læseren), for tænk, at man klarer sig igennem det, fordi man virkelig vil musikken og New York så meget. Bogen byder på historier om nogle af de store jazzlegender, som Chris Minh Doky møder på sin vej, mange får han snart lov til at spille med. Fascinationen af disse mennesker og deres musik skinner virkelig igennem i bogen, mødet med ens helte og endda at få lov til at spille sammen med dem!

"Jeg var rundt på gulvet og mundlam. Det havde jeg aldrig før prøvet i mødet med en kendt person. Det er min klare erfaring, at det ikke er størrelsen af en persons berømmelse, der får dig til at tabe mælet. Det er størrelsen af din respekt for vedkommende ."

Succesen har dog en pris, og det er her, at "Nærvær" virkelig formår at fortælle en historie, som bliver netop nærværende, det er ikke kun fortællingen om en musikers opvækst og succes, men i stor grad om, hvordan man bliver suget ind i en verden, hvor man pludselig ikke er sig selv. "Chris Minh Doky" bliver snart en rolle - et navn. Der skelnes så fint hele vejen igennem bogen mellem 'Minh', som Chris Minh Doky bliver kaldt privat og "Chris Minh Doky", som er den succesrige musiker, der spiller med verdensstjerner og scorer damer (mange damer!). Det er et rigtig fint greb, som gør, at man virkelig får et blik for den store forskel, der er mellem den private og den offentlige side af en person. Læseren kommer også tæt på oplevelsen af 11. september i New York, forholdet til Tanya, foredrag på skoler og arbejdet hos DR.

"Nærvær" er ikke "bare" historien om Chris Minh Dokys liv, men også en historie om musik og en musikalsk rejse. Den er virkelig velskrevet, og om man er musiker eller ej, vil man kunne nikke genkendende til den søgen efter nærvær, som der beskrives, og som der i høj grad stræbes efter at opnå. En biografi man bestemt ikke må snyde sig selv for.

mandag den 25. april 2016

De Smukkeste, af Karin Slaughter


"De Smukkeste", af Karin Slaughter, udgivet 2016, forlaget Harper Collins Nordic, 4/5 stjerner, (anmeldereksemplar fra Harper Collins Nordic)

24 år efter Julias forsvinden, taler hendes søstre, Claire og Lydia, ikke længere sammen, og de lever vidt forskellige liv. Claire lever i sus og dus med sin succesrige mand, Paul. Mens Lydia endelig har fået styr på sit liv og har en stille og rolig hverdag sammen med sin datter efter år præget af stofmisbrug. Da Julia forsvandt, blev familien lagt i ruiner, deres far tog sit eget liv, og moren og bedstemoren taler nu kun med Claire. Claires liv forandres dog pludseligt, da hendes mand Paul bliver brutalt myrdet, og hun opdager snart noget, hun hellere ville have været foruden. Den eneste, der kan hjælpe hende, er Lydia.
 
"Der stod en mand lige bag Paul. Han var klædt i en sort hættetrøje, som var lynet helt op under hans kraftige, tatoverede hals. En klapperslange, som blottede gifttænderne i et uhyggeligt smil, bugtede sig hen over hans adamsæble."
 
"De Smukkeste" er en thriller af en kriminalroman, og man kan slet ikke lægge bogen fra sig, når man først er begyndt. Den handler om, hvad det pludselige tab af et familiemedlem kan gøre ved en familie, og hvor godt man end tror, at man kender en person, kan det vise sig, at man tager grueligt fejl. Spørgsmålet er, hvem er ven, og hvem er fjende?

"De Smukkeste" er en grum fortælling, og selvom jeg bestemt ikke er sart, var der billeder i denne roman, som fik det til at vende sig lidt indeni mig, Karin Slaughter lægger i hvert fald ikke fingrene imellem. Denne roman handler om kvinder, der bliver brutalt voldtaget og myrdet, og jagten på at finde frem til gerningsmændene bag. Romanen er bestemt ikke for sarte sjæle.
 
"Claire mærkede den voldsomme bølge af kvalme, der altid rejste sig i hende, når hun opdagede endnu en af Pauls hemmeligheder. Lydia tog brillerne på og begyndte at skrive noget. Claire stirrede ind i ryggen på den hvide lædersofa. Hun havde lyst til at flænse læderet op med neglene. Hun havde lyst til at brække trærammen i stykker, finde nogle tændstikker og brænde hele huset ned til grunden."
 
Jeg læser sjældent krimier, men mine fordomme blev virkelig gjort til skamme. Dette er en utrolig spændende og medrivende roman, den er yderst velskrevet, og det kommer specielt til udtryk, når man langsomt indser, hvad der er på spil sammen med de to søstre. Læseren følger både Lydia og Claire, hvis historie bliver mere og mere hæsblæsende, indimellem kapitlerne får læseren et indblik i deres fars kamp for at finde frem til sandheden om den forsvundne datter. I breve skrevet til Julia ses smerten, som familien blev præget af, da Julia forsvandt. Farens breve fungerer som et fint lille roligt helle midt i virvaret af nye informationer, frygten og jagten på en forbryder.

Karin Slaughter har formået at skrive et krimi-mesterværk, jeg kunne slet ikke lægge bogen fra mig. Slaugther formår at lege med læseren, når man gang på gang tror, at man endelig ved, hvad der foregår, men man så atter bliver forvirret af nye opdagelser. "De Smukkeste" er en roman, som man bestemt ikke må snyde sig selv for, hvis man har lyst til spænding. Læs den!

lørdag den 23. april 2016

Globe to Globe Hamlet på Kronborg Slot


 
Globe to Globe Hamlet er en forestilling, der de sidste 2 år har turneret rundt i hele verden. Danmark var land nummer 195 og sidste stop, inden forestillingen skal opføres de sidste par gange på Globe Theatre i London. Denne opsætning af Hamlet er sat i værk i 2014 for at markere 450 året for Shakespeares fødsel, og afslutningen af turneen marker nu 400 året for Shakespeares død. Det er et kæmpe projekt, hvor målet var at besøge alle lande i verden, Syrien og Nord Korea lykkedes det dog ikke at opføre stykket i.

D. 21. april var turen kommet til Danmark, hvor HamletScenen på Kronborg Slot eller "Hamlet's Castle", som det nogle gange kaldes, skulle danne ramme for Hamlet. Jeg havde billet til den første forestilling kl. 13.00. Dansesalen på Kronborg var indrettet til formålet, og det var en smuk baggrund for scenen.

Ensemblet er udgjort af 12 skuespillere, hvor 4 altid sidder over, og skuespillerne har undervejs byttet roller med hinanden, så de ikke har spillet den samme rolle i 2 år. Derfor var det altså kun 8 skuespillere og 2 scenefolk, der indtog scenen.  Hamlet byder på langt flere roller, og derfor spillede alle flere personer med undtagelse af Ladi Emeruwa, der kun spillede Hamlet. Markeret med små kostumeskift sprang skuespillerne ind og ud af deres roller. Den spartansk indrettede scene blev fyldt ud med virkelig godt skuespil og masser af sang og musik. Jeg var virkelig imponeret af Matthew Romain (Horatio og Reynaldo) og Jennifer Leong (Ophelia og Voltemand), der begge spillede violin, fløjte og tromme, mens flere andre skuespillere også spillede på fløjter, trommer med mere, mens de sang. Musikken gav en helt speciel stemning, som fungerede super godt. Forestillingen blev afsluttet med, at de døde blev vækket til live, og alle dansede, klappede og sang, mens publikum klappede i takt. Skuespillerne fortjente de stående ovationer, som de modtog. Det var en helt speciel oplevelse, at få lov til at se en forestilling, der har rejst hele verden rundt for at markere Shakespeares fødsel og død.
 
Ladi Emeruwas Hamlet var stærk og bevægende, og hans kontrollerede galskab passede smukt ind i denne produktion. Tom Lawrences Laertes var dybt rørende, da han med tårer trillende ned af kinderne fik nyheden om Ophelias død, hans Rosencrantz (eller var det Guildenstern?!) var ligeså morsom, som hans Laertes var rørende. Beruce Khan som Guildenstern (eller Rosencrantz) var fantastisk, og det samme var hans portræt af Fortinbras og Osric, smukt fremført med forskellige dialekter og virkelig morsom. Matthew Romains Horatio havde den helt rette rolige attitude, som rollen bør have, og hans Reynaldo var forsigtig og sjov. Keith Bartlett, der var så rar at hilse på nogle af os i publikum inden forestillingen (ligesom Matthew Romain og Amanda Wilkin), var en fabelagtig Polonius og "Gravedigger", der med humor og varme gav anledning til masser af latter. Amanda Wilkins Gertrude var flot portrætteret som kvinden, der er ude, hvor hun ikke kan bunde i ægteskabet med Claudius, mens hendes "Player Queen" var hylende morsom. Jennifer Leong var en bevægende Ophelia, der med sin sang viste Ophelias sindssyge så præcist og fint. Rawiri Paratene var en afmålt og overvejende Claudius. Hele castet viste, hvor dygtige de er, når de kastede sig ud i de mange forskellige roller, musik og sang.
 
Globe to Globe Hamlet var en perfekt måde at fejre Shakespeare på, og jeg er så glad for, at jeg fik fat i en billet til forestillingen. Jeg havde håbet på at få muligheden for at se denne forestilling siden, programmet blev offentliggjort i forbindelse med jubilæet i 2014, og heldigvis levede forestillingen helt op til forventningerne. Fantastisk forestilling med fantastiske skuespillere!