Litteraturvidenskab - et valg der blev en livsstil og starten på et helt nyt kapitel

 

Nyhederne er fulde af artikler om uddannelser og karaktergennemsnit, for det var i dag, at så mange fik enten opfyldt eller knust en drøm, en drøm om en bestemt uddannelse og dermed også en ny retning på ens liv. Kravene ser ud til at blive højere og højere, der er flere uddannelser, man kun kan blive optaget på, hvis man har et gennemsnit på over 11, det virker nærmest helt surrealistisk.

Jeg husker alt for godt, hvordan det var at vente på det endelige svar; om man var kommet ind eller ej. Egentlig var Litteraturvidenskab min 2. prioritet: Jeg havde søgt ind på Journalistuddannelsen (i Odense), og jeg var nået frem til efter optagelsesprøven, da jeg begyndte at tvivle på mit 1. valg. Journalistik havde i lang tid været det, jeg sigtede efter, men egentlig var det en karriere med at skrive og en interesse indenfor kulturområdet, der var drømmen og ikke nyhedsjournalistik. Efter prøven gjaldt det samtalen, og jeg troppede op på universitetet og gennemførte den, der gik et stykke tid med megen nervøsitet, inden jeg fik at vide, at jeg ikke var optaget på Journalistik; der faldt en sten fra mit hjerte, for selvom det var noget, jeg havde stræbt efter længe, havde mine drømme ændret sig: Jeg havde opdaget Litteraturvidenskab kort tid inden ansøgningsfristen, men det var som om, et lys blev tændt (ja præcis ligesom i tegnefilm!), det lød så utrolig spændende, at jeg slet ikke kunne forestille mig at læse andet. Da jeg sad og ventede på at få at vide, om jeg var kommet ind på 2. prioriteten, vidste jeg egentlig også inderst inde, at der ingen fare var, for på det tidspunkt var man sikret en plads, hvis karaktergennemsnittet var over 6.0. Alligevel var det med nervøsitet, at jeg afventede svar,  (for i min  verden er man ikke sikker på noget, før man har det på skrift) indtil jeg med et lettelsens suk og med sommerfugle i maven opdagede, at jeg var optaget på Litteraturvidenskab - drømmestudiet!

 

Bøger har altid betydet meget, og jeg har elsket at lære mere om litteraturen, jeg har haft undervisere, der brændte for deres felt, og jeg har opdaget helt nye forfatterskaber. Det har været et nyt kapitel, et kapitel med helt nye drømme og muligheder. Jeg færdiggjorde min Bachelor her inden sommerferien, og jeg glæder mig nu bare helt utroligt til at starte på Kandidaten, for der venter mig endnu mere fantastisk litteratur og en masse nye udfordringer. Når jeg fortæller om, hvor jeg er endt til gamle lærere, nikker de anerkendende, jeg har altid haft en speciel tilknytning til de fag, hvor man selv kunne udfolde sig, jeg elskede engelsk, dansk og tysk både i folkeskolen og i gymnasiet, jeg elsker at skrive, og jeg elsker at læse, og specielt elsker jeg at analysere og nærstudere tekster. Når jeg nu nævner lærere fra min tid i folkeskolen og i gymnasiet, er der specielt to, der nok ville nikke mest genkendende til mit valg af uddannelse; min fantastiske tysklærer fra gymnasiet, der, da jeg fortalte hende om, hvad jeg nu studerer, da jeg mødte hende igen, nikkede og sagde, at hun egentlig ikke kunne forestille sig andet, når jeg nu sagde det... Den anden lærer er min engelsklærer fra de 2 sidste år i folkeskolen, der måske fik lidt af et chok, da hun gav os opgaven: læs en tekst/bog og giv et referat og fortæl om bogen, da hun modtog min opgave; Jeg læste "The Hound of the Baskervilles" af Arthur Conan Doyle, og min opgave var nok mindst dobbelt så lang som de andres, men der var jo så meget at skrive om, og jeg fik da også rigtig meget ros...

Når jeg tænker tilbage på min barndom, der var fyldt med bøger og højtlæsning, er det nok ikke så vanskeligt at se, hvorfor jeg er endt, hvor jeg er, men det var slet ikke noget, jeg havde forestillet mig, hvis du havde spurgt mig for 4 år siden. I dag er jeg lykkelig for mit valg, det var et valg taget med hjertet, og i en verden hvor man siger tænk kun på, hvor du kan få job efter endt uddannelse, siger jeg; husk nu også at det du vælger ikke kun er en uddannelse, det er et valg, der vil præge dig i lang tid fremover, måske endda resten af dit (arbejds)liv. Hav hjertet med, og held og lykke til alle dem, der i dag kom ind (eller ikke kom ind) på drømmeuddannelsen!

Currently reading #6

Solen skinner, men skyer driver hele tiden forbi og kaster skygger på min plads i sofaen, jeg er lige blevet færdig med at rydde op på mit skrivebord; det trængte gevaldigt! Og jeg slapper nu af, med en lille smule blogskrivning og læsning. For jeg er nu kommet videre efter min læsekrise, den varede da heldigvis ikke så længe. Jeg er nu kommet til side 90 i Stephen Frys "The Liar", og mens jeg bladrede i bogen, opdagede jeg et glemt lille bogmærke mellem siderne, så nu ved jeg, at sidst jeg begyndte at læse bogen, kom jeg til side 135. Dengang var der så meget andet, der skulle ordnes, så den blev ikke læst færdig. Jeg kunne slet ikke huske, jeg havde læst så meget af den, men kan da godt genkende historien indtil videre, og jeg glæder mig til at komme til det sted, hvor jeg ikke længere ved, hvad der vil ske.

Jeg nyder sådan Stephen Frys sprog, det er sjovt, for nogle gange skinner en persons stemme virkelig igennem, når de skriver, og det er helt sikkert tilfældet med "The Liar", jeg kan nærmest høre Stephen Fry læse den højt, når jeg lader blikket glider henover ordene, og det er jo slet ikke dårligt.

Jeg glæder mig til at læse den færdig, for indtil videre er den virkelig god, den handler om en ung mand/dreng, der hedder Adrian, han lyver ofte og afprøver grænser; både hans egne og andres.

Jeg vil nu vende tilbage til min bog, der ligger ved siden af mig og venter spændt.

Currently reading - eller egentlig ikke...

I går færdiggjorde jeg to bøger; "Clara Raphael Tolv Breve" af Mathilde Fibiger og "Gud taler ud" af Jens Blendstrup. Og nu står jeg så overfor en opgave; jeg ved ikke hvilken bog, jeg nu skal give mig i kast med. Det er egentlig meget enkelt, for jeg kunne jo bare tage en af de mange ulæste bøger, der står og venter med længsel i bogreolen, men ingen af dem kalder på mig, jeg sidder her foran computeren, og forsøger at bestemme mig, men det er som om, jeg ingen vegne kommer, eller faktisk passer det ikke, for jeg er nemlig begyndt på en bog, faktisk er jeg begyndt på to; "Mrs. Dalloway" af Virginia Woolf og "The Liar" af Stephen Fry, men det er bare ligesom om, at jeg ikke kan tage mig sammen, så "Mrs. Dalloway" sidder nu igen og stirrer, lettere misfornøjet, på mig fra bogreolens rodede geledder, mens "The Liar" stadig ligger foran mig på skrivebordet.

Jeg står foran det samme problem, som jeg ofte gør, jeg har læst en del bøger i en periode, og pludselig er det ligesom om, at jeg ikke kan finde præcis den bog, jeg har allermest lyst til at læse, og i stedet sidder jeg så her og skriver om, hvorfor det er jeg ikke tager mig sammen til at finde en ny bog. Faktisk tror jeg, at jeg finder en eller anden lille sag, som ikke tager lang tid at læse. For problemet er nok egentlig ikke, at bøgerne ikke kalder på mig, men at de råber i munden på hinanden, så jeg ikke kan få ørenlyd eller ro til at læse. Så jeg må hellere bare komme videre, og få "krydset" nogle flere af læselisten. Jeg håber at finde på noget til i morgen, for noget skal jeg jo læse, det er bare lige spørgsmålet, hvad det skal være.

Er der nogen af jer, der har læsekrise her i sommervarmen, eller hvad læser i lige nu?

Clara Raphael Tolv Breve, af Mathilde Fibiger

"Clara Raphael Tolv Breve", af Mathilde Fibiger, udgivet i 2008 (org. udg. 1850), forlaget Gyldendal, 4/5 stjerner

Clara Raphael er en ung kvinde, der er flyttet fra København, og som nu arbejder som guvernante i provinsen. Bogen "Clara Raphael Tolv Breve" er udgjort af Claras 12 breve til sin veninde Mathilde, hun fortæller om sit liv, og hun fortæller specielt om sin tro og sit syn på kønsroller. Clara føler sig langt fra hjemme i det småborgerlige samfund, hun er havnet i, og hun bliver hurtigt upopulær, for hun ser ikke på livet som alle andre. Hun taler om ligestilling, og hun skændes med præsten om tro, kristendom og Gud.

"Jeg er alene hjemme, da jeg paa Grund af Hovedpine har afslaaet at tage med i Selskab. Du skal ellers ikke være bekymret over mit Ildebefindende, det er en meget beqvem Hovedpine, som kommer, naar jeg meget nødig vil ud, og forsvinder, saasnart Vognen er kjørt bort med de Andre."

Claras breve fortæller om en jagt på selvbevidsthed, og hun undrer sig over, hvorfor kvinderne er undertrykte, hun vil have mulighed for at opnå det samme som mændene; en kvindelig emancipation. Det er da Clara mister lysten til at være guvernante, at hendes tanker om denne kvindelige frigørelse tager til, i stedet for at påtvinge børnene et verdensbillede, vil hun hellere, at de skal skabe deres eget; at de selv skal udvikle sig, som de har lyst til. Dette afspejler hendes tanker om kvinderne og deres udvikling og rolle i samfundet. For hun vil, at det skal være muligt at have intellektuelle samtaler med kvinder, ligesom mænd har med hinanden. Kvinderne skal som mændene have mulighed for at uddanne sig og derved udvikle og opbygge deres ånd.

"Man vilde ikke finde halv saa meget Coquetterie eller Forfængelighed hos vort Kjøn, hvis Enhver havde Lov til i Ro at udvikle sig efter sin naturlige Tilbøielighed. Nu faae de stakkels Børn aandeligt Snørliv paa, førend de kunne tænke."

Claras breve fortæller også om hendes svære valg mellem selvstændighed i sammenhæng med et løfte om at udvikle sin ånd sammen med Gud og ægteskab, for Clara forelsker sig, og dette forandrer hendes situation.

Mathilde Fibiger var 20 år gammel, da hun skrev "Clara Raphael Tolv Breve", og i forordet, der er skrevet af Johan Ludvig Heiberg, henvises der også til forfatterens unge alder. Men denne unge kvinde skriver stærkt og sikkert, og man fordyber sig hurtigt i hendes skrivestil. Hun formår at gøre Clara menneskelig, selvom hun består af et virvar af indtryk og meninger, men hun udvikler sig og lærer undervejs, og dette gør brevene til spændende læsning. Fibiger var forud for sin tid, og denne bog var en del af startskuddet til debatten om ligestilling. Denne udgave er ikke gendigtet eller lignende, man har valgt at beholde sproget, så bogen kan være svær at læse, hvis man ikke er vant til det gammeldags sprog, men dette skal man bestemt ikke lade sig skræmme af, for bogen om Clara er en spændende roman om et meget spændende emne.

 

Always looking up, af Michael J. Fox

"Always looking up", af Michael J. Fox, udgivet i 2010 (org. udg. 2009), forlaget Ebury Press, 4/5 stjerner

Michael J. Fox blev i 1991 diagnosticeret med Parkinsons, en sygdom som han gennem en årrække har kæmpet i mod ved hjælp af The Michael J. Fox Foundation. "Always looking up" er Michael J. Fox's anden selvbiografi, denne omhandler primært årene efter 2000, men der er også historier fra hans barndom i Canada og fra 1990erne, hvor han og hans kone Tracy fik deres første barn. Den skildrer bl.a. begyndelsen på hans politiske kamp og starten på The Michael J. Fox Foundation.

Jeg har altid synes så utrolig godt om Michael J. Fox, jeg elskede "Tilbage til Fremtiden" som barn, og fulgte med i genudsendelsen af "Blomsterbørnsbørn"(Family Ties"). Jeg har længe glædet mig til at læse denne bog, netop fordi jeg synes hans kamp har været så utrolig inspirerende, og bogen skulle vise sig at være præcis det samme.

"Always looking up" er opdelt i 3 forskellige temaer; politik, tro og familie. Han fortæller om kampen mod Parkinsons, ikke bare hvordan sygdommen har præget ham og hans familieliv, men også hvordan det har været en politisk kamp, for at få lov til at forske i stamceller. Det er en inspirerende historie om ikke bare hans egen kamp, men også andres, han formår bl.a. at væve Christopher Reeve, Lance Armstrong, Mohamed Ali og Tammy Duckworth ind i historien, de er personer, der alle har været ude for ulykker eller sygdom, der har præget dem i stor grad. De 3 temaer fungerer rigtig godt, de danner rammen for bogen, der ikke er kronologisk, men i stedet er udgjort af forskellige historier og anekdoter, der knytter sig til de forskellige temaer.

Michael J. Foxs fantastiske humør skinner igennem i de mange små historier og anekdoter, der udgør bogen, den er både utrolig morsom, men også rørende og til tider sørgelig. Det er en forfærdelig sygdom, hvis forløb han skildrer i løbet af årene, som bogen foregår henover, en sygdom der bliver værre og værre, og som gør selv de simpleste ting som at sidde stille på en stol til en uoverskuelig opgave. Hans målrettethed og positivisme er inspirerende.

En velfortalt og letlæst bog om en optimist, der kæmper for et bedre liv ikke kun for sig selv men specielt for andre. En inspirerende fortælling om en inspirerende mand. En bog der både rørte mig til tårer og fik mig til at le.

Små søde bøger

Jeg elsker små fine bøger; bøger med citater, tegninger eller billeder, og som man kan sidde og bladre i, eller kaste et hurtigt blik ned i, når man lige får øje på dem. Disse to fik jeg af min mor i kalendergave for nogle år siden, de står i min bogreol, og jeg tager dem nogle gange frem, for at kigge på de søde tegninger og læse de smukke citater fra Peter Plys. De er fulde af de smukkeste små tegninger, og citaterne gemmer på små historier og opmuntrende sætninger. De minder mig om min barndom og timer sammen med min mor med højtlæsning og hygge.

Jane Eyre, af Charlotte Brontë

 

"Jane Eyre", af Charlotte Brontë, udgivet i 2011 (org.udg. 1847), forlaget Puffin Books, 5/5 stjerner

 



Den forældreløse Jane Eyre har en ulykkelig barndom, hvor hun må kigge langt efter den kærlighed, som hendes kusiner og ikke mindst hendes ulidelige fætter modtager fra hendes tante. Hun bliver sendt til skolen Lowood, hvor livet ikke bliver meget bedre, men hun uddanner sig, vokser op og søger en plads som guvernante og kommer i huset hos Mr. Rochester på Thornfield Hall, en mand der er svært at blive klog på, han er hård, men Jane synes om ham, og en kærlighedshistorie fyldt med gru og sorg tager sin begyndelse.

"Jane Eyre" er en af de helt store romantiske klassikere, og det er ikke svært at se hvorfor, når man læser romanen. "Jane Eyre" fortælles gennem øjnene af hovedpersonen selv, og er skrevet som en selvbiografi, det er hendes tanker og oplevelser, man som læser følger, og hendes sorger, smerte og glæder der rører en til tårer. Charlotte Brontës historie om den hårdtprøvede Jane er spændende, den er fyldt med ikke bare en fantastisk kærlighedshistorie, men også en følelse af mystik, for en uhyggelig historie gemmer sig på Thornfield Hall. En skræmmende latter og ildspåsættelse er en del af den historie, som man lærer mere og mere om i løbet af romanen, og den vil få uanede konsekvenser for både Janes og Edward Rochesters skæbne.

“Do you think I am an automaton? — a machine without feelings? and can bear to have my morsel of bread snatched from my lips, and my drop of living water dashed from my cup? Do you think, because I am poor, obscure, plain, and little, I am soulless and heartless? You think wrong! — I have as much soul as you — and full as much heart! And if God had gifted me with some beauty and much wealth, I should have made it as hard for you to leave me, as it is now for me to leave you."

Romanen handler om en søgen efter kærlighed og familie, alt det som den stakkels Jane har manglet i barndommen, en barndom som dog har formet hende og gjort hende til en klog og stærk person. Det er en fortælling om, hvordan et liv kan vendes om, og hvordan lykken er lunefuld - men inden for rækkevidde. Karaktererne i denne roman er utrolig detaljerede og smukt beskrevet. Jane er ikke en skønhed, og det samme gælder for hendes store kærlighed Mr. Rochester, et smukt billede på at det ydre ikke er alt. De karakterer der beskrives som smukke, er da heller ikke alle nogen, man synes særlig godt om. Det er en historie, der rører en og den gjorde stort indtryk på mig, Jane skal gå så grueligt meget igennem, inden vi når slutningen, og jeg levede mig ind i hvert et ord, der beskriver hendes rejse.

 

“I care for myself. The more solitary, the more friendless, the more unsustained I am, the more I will respect myself.”

 

Jeg lod mig forsvinde væk i denne fantastiske fortælling og det smukke sprog, som Charlotte Brontë benytter sig af. Tårerne trillede ned af mine kinder, da jeg nåede slutningen og lukkede denne bog i med den følelse, man kun får, når man er færdig med en helt speciel bog. Romanen er bare så utrolig smuk, og der er ikke meget andet at sige end; dette er en af de bedste bøger, jeg har læst!

Vorbasse Marked

Jeg var i weekenden (torsdag, fredag og lørdag) til Vorbasse Marked. Det var nogle meget varme dage i solen, og jeg blev meget solbrændt. Jeg elsker kræmmermarkeder, og Vorbasse marked har utrolig mange ting og sager. Jeg fik ikke købt mange bøger, men det blev da til et par stykker. Her er billeder af nogle af de ting, der kom med mig hjem; både bøger og andre fine sager. Alt i alt var det et fantastisk kræmmermarked, og jeg fik som sædvanligt brugt en god slat penge, men jeg fik da også nogle fine ting.

 

"Anne Franks Diary": Jeg har aldrig læst Anne Franks dagbog, og da min mor og jeg fyldte en pose med bøger for 50 kr., fandt jeg den (på engelsk), og tænkte jeg hellere måtte købe den.
"Tre Søstre" af Jon Bloch Skipper: En samtalebog om Dronning Margrethe, Prinsesse Benedikte og Dronning Anne-Marie. (Også en del af bøgerne fra "50kronersposen")
"Collected Ghoststories" af M.R. James: Spøgelseshistorierne skulle være helt fantastiske, og da jeg ikke har læst dem, måtte jeg bare eje den! (Også en del af bøgerne fra "50kronersposen")
"Livet forstås baglæns - men må leves forlæns" af Peter Thielst: Bog om Søren Kierkegaard, som jeg så på næsten hver dag, da jeg var i praktik og skulle lave en udstilling om Kierkegaard, er helt vild med coverdesignet på Thielsts bøger i disse udgaver. (Også en del af bøgerne fra "50kronersposen")

Karaffel med tilhørende glas i lyserødt glas og kun til 30 kr. Glasset er dejligt let, og jeg er helt forelsket i looket, det var en af de sidste ting, jeg købte, og det var nok også fordi det var sent på lørdagen, at sættet var så billigt. Faktisk havde jeg kigget på det tidligere, men spurgte ikke til prisen, fordi jeg troede, den ville være dyr, men det var den jo så slet ikke.

En lille æske lavet af en slags metal og træ i Art Deco stil, og jeg faldt fuldstændig for det, den blev købt sammen med en del andre ting og kostede 40 kr. (og den store mørke plet er bare et træ, der gerne ville spejle sig). Jeg elsker Art Deco ting, desværre er det lidt svært at finde Art Deco i Danmark, så jeg skyndte mig at købe denne æske.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 Denne grønne glasskål lyser nærmest, når den står i solen, farven kaldes urangrøn, og jeg vil tro, at det netop er pga. dens lysende egenskaber. 20kr. synes jeg var ret ok, jeg købte en magen til i klart glas, og de er begge super fine. Jeg elsker små fine glas og porcelænsting, man kan bruge til små anretninger; slik, frugt osv. Og denne grønne skål er perfekt til formålet!

 

Daells Varehus dåse, jeg elsker disse dåser, og har nu endelig købt en af dem, de er nemlig ret dyre! Jeg gik og kiggede langt efter den alle tre dage, og til sidst blev jeg bare nødt til at købe den, faktisk troede jeg først, at den var solgt, åh den følelse man får af skuffelse, når man fortryder, at man ikke har købt en ting, og den så er blevet solgt i mellemtiden, men heldigvis stod den stadig på bordet. Jeg gav 130 kr. for dåsen, og selvom det lyder dyrt, er det ikke så galt for en af disse dåser.

Robbie Williams koncert: "Take the Crown"

6/6 stjerner til Robbies fantastiske energi, sceneshow og store hits!



I går tog jeg sammen med min mor til København for at se Robbie Williams i Parken, den første koncert af to han giver på sin "Take the Crown" turné. Vi havde rigtig fine pladser på den nedre C tribune med et rigtig godt udsyn over scenen.
Scenen var virkelig flot bygget op; en stor tredimensionel model af Robbies hoved dannede baggrunden for scenen, der havde en gang ud igennem publikum i hver side.
Lidt over kl. 20.00 gik Olly Murs, der er med som opvarmning på turnéen, på scenen. han fyrede den virkelig af  - hold da op en kondition den mand har! Han sang vildt godt og fik efterhånden godt gang i publikum, også selvom han ikke havde fulgt Robbies råd; gå derud nøgen, hvis du vil gøre noget for publikum.
Klokken ca. 21.30 gik Robbie på scenen, og taget løftede sig. Parken var ellevilde, da han sang "Let me entertain you" og stemningen var helt forrygende. Flere modeller af Robbies ansigt, ligesom på albummet "Take the Crown" kørte ud over scenen i løbet af de forskellige sange, det første hoved lukkede balloner ud, der steg til vejrs over Parken ud gennem åbningen til den smukke blå himmel, mens et andet hoved senere på aftenen spyede ild.

Baggrunden for scenen gav et fantastisk "lys/billed" show med helt vilde designs, der fungerede som en smuk og varieret baggrund til de mange sange. Robbie fik sunget sine største hits og de sange, som vi alle kan synge med på; "Let me Entertain you", "She's the one", "Sin sin sin" og den nye single "Candy". Men intet overgik dog "Angels" sunget sammen med ca. 40.000 publikummer; en helt fantastisk oplevelse, som nærmest gav gåsehud! Efter sangen sluttede, og orkesteret havde forladt scenen, satte Robbie sig ned og fik publikum til at synge videre, mens han selv sang et stikord hist og pist, inden han forsvandt fra scenen, og lyset over Parken blev tændt. En aften i selskab med en af de største entertainere var slut, og vi bevægede os mod udgangen med en helt fantastisk oplevelse i bagagen.
Min mor og jeg gik mod Kongens Nytorv for at komme ud til vores bil derfra, da vi kom frem til D'Angleterre, stod der et par stykker og ventede sammen med en fotograf, og mens vi stod og ventede på en taxa, begyndte dele af Robbies følge at ankomme i sorte biler med tonede ruder, en vagt fortalte dem der stod i nærheden, at vi nok skulle rykke lidt væk fra indgangen, og vi besluttede os for lige at vente og se, hvad der skete, og efter et kvarters tid ankom Robbie til sit hotel, han vinkede til os og gik videre ind, alligevel lidt sjovt at se ham så tæt på! Og det var da kronen på værket efter en dejlig aften.

Gemte og glemte skatte #4

Denne gang har "Gemte og glemte skatte" et tysk tema. Jeg læser sjældent på tysk, men det sker dog, og falder jeg over spændende tysk litteratur plejer jeg at købe det (også når det er på original sprog). Jeg elsker at finde specielle udgaver, gamle som nye, og bøger som jeg synes er smukke, begge disse falder ind under den kategori af bøger, som jeg synes er virkelig flotte.

Der begynder at tegne sig et lille dramatema i disse glemte skatte, for den første bog er også et drama; "Mary Stuart" af Friedrich Schiller. Jeg synes forsideillustrationen er virkelig smuk, det er meget enkelt men iøjnefaldende på grund af den røde farve. Bogen omhandler den skotske Mary Stuart.

Den anden bog er "Goethe" af Karl Heinemann, denne bog synes jeg er så smuk og flot gennemført. Bogen er fra 1903 og omhandler Goethes liv helt fra barndommen. Indbindingen er utrolig smuk med de lidt specielle lilla blomster ranker og træer. Bogen er fyldt med illustrationer, både fotografier og malerier. Der er endda kort, som man kan folde ud, og eksempler på Goethes egne tekster, det er en utrolig gennemført bog, og for 10 kroner, er det da et fund.

London og en bog-indkøbsseddel så lang

 Senere på året tager jeg mod London, og jeg har fået den idé at lave en liste over bøger, som gerne skulle befinde sig i min kuffert, når jeg vender snuden hjem mod Danmark, den er allerede ved at være rimelig lang. Boghandlerne i England har en stor plads i mit hjerte, stemningen, der hersker i både store og små forretninger fyldt med bøger, er bare helt anderledes end herhjemme. Jeg kan bruge timevis på at kigge rundt i de store butikker som f.eks. Waterstones i London, en forretning, som jeg ikke kan få nok af, og som jeg besøger, hver gang turen går til London. Der er etage efter etage fyldt med alt, hvad hjertet kan begære, og jeg forsvinder blandt de mange reoler med et nærmest uendeligt antal bøger, og det kan godt være svært at få mig med ud igen. Der er så mange bøger, at jeg ikke ved, hvad jeg skal købe, så ja derfor har jeg besluttet mig for at skrive en liste. Der skal nok snige sig flere bøger ned i kufferten, når jeg er derovre, men en liste kan vel ikke skade?!

Indtil videre befinder disse bøger sig på listen (den bliver nok noget længere):

"Parades End" af Ford Madox Ford, tv-serien med Benedict Cumberbatch i hovedrollen slog fuldstændig benene væk under mig, og jeg bliver nødt til at læse bogen bag.
"Moab is my washpot" af Stephen Fry, jeg har allerede læst denne fuldstændig fantastiske selvbiografi, men jeg lånte den på biblioteket, og den mangler på min bogreol, for den er virkelig så utrolig velskrevet, at jeg bare er nødt til at læse den igen.
"The Fault in our stars" af John Green. Der er så utrolig mange, der har fortalt mig om John Greens bøger, og jeg må nok hellere forsøge mig med en.
"The Ocean at the end of the lane" af Neil Gaiman. Jeg har længe haft lyst til at stifte bekendtskab med Gaiman, og denne nye roman skulle være fantastisk.
"Stardust" af Neil Gaiman, ja nu vi snakker om Gaiman, jeg synes filmen er så fin, og bogen skulle være helt anderledes men god, så den skal måske også med hjem.
"The Cuckoo's Calling" af Roger Galbraith (også kendt som J.K. Rowling). Ja denne bog bliver nødt til at komme med mig hjem, for det er jo Rowling!
"Backstory" af David Mitchell, en utrolig morsom mand, som jeg gerne vil lære mere om, jeg kan lige sige at de næste bøger faktisk kun er selvbiografier skrevet af sjove mænd! (Jeg har en ret stor forkærlighed for engelsk humor).
"Camp David", af David Walliams, denne falder under samme kategori som bogen ovenfor...
"Life and Laughing: My Story" af Michael McIntyre - utrolig morsom mand, så det må bogen da næsten også være.
"Mack the Life" af Lee Mack - som de overstående - bare rolig allesammen, dette er den sidste i kategorien!
"The World of Downton Abbey" - jeg elsker tv-serien, og synes bøgerne om serien ser så fine ud!

Måske skulle man bare købe en ekstra kuffert, så man er sikker på, at der er plads...

Fiktioner, af Jorge Luis Borges

"Fiktioner", af Jorge Luis Borges, udgivet i 1999, forlaget Samlerens Bogklub, 5/5 stjerner

En samling af noveller hvor grænsen mellem fakta og fiktion er svær at finde. I "Tlön, Uqbar, Orbis Tertius" fortælles historien om en opfundet planet, en verden som synes at være et udtænkt af en form for hemmelig organisation, en gruppe af kloge hoveder fra alle former for baggrunde - værende sproglig eller naturvidenskabelig - baggrunde der lægger grunden for dette anderledes verdensbillede. På den nordlige halvkugle udtrykker man sig i adjektiver, mens man på den sydlige udelukkende benytter sig af verber. "Biblioteket i Babel" fortæller historien om et bibliotek, hvor alt er nedskrevet, og når Borges skriver alt, mener han alt, biblioteket er beskrevet som en nærmest uendelig verden med etage efter etage, rum efter rum, alle beskrevet som værende sekskantede.

"Universet (som andre kalder Biblioteket) består af et ubestemt og måske uendeligt antal sekskantede gallerier"

Borges er ikke let at gå til, hans tekster er indviklede og labyrintiske, de efterlader én med en følelse af at man kun lige har berørt overfladen, men det er netop det, der er charmen. Jeg fik lyst til at dykke ned i novellerne igen og igen for at finde nye spor og finde meningen med hver lille historie.

Labyrinten er et tilbagevendende tema, det er ikke bare karakterne, der søger efter eller bevæger sig rundt i en labyrintisk verden, men læseren bevæger sig også i en labyrint formet af Borges' formuleringer og underlige historier, historier hvor man indimellem nærmest ikke ved, hvad der er op eller ned.

"Fordobling af mistede objekter er ikke sjældne i de ældste egne af Tlön. To personer søger efter en blyant; den første finder den og siger ikke noget; den anden finder en anden blyant, som ikke er mindre reel, men afpasset efter hans forventninger. Disse sekundære objekter kaldes hrönir og er lidt mere langstrakte, men ganske uden ynde."

Jeg lod mig forsvinde væk i Borges' mærkværdige verden, en verden hvor man ikke ved, hvad der er virkelighed, og hvad der er fantasi. En vidunderlig opdagelsesrejse i uendelige biblioteker, mærkelige labyrinter og med underlige mystiske karakterer som guide. Jeg bliver nødt til at fordybe mig i Borges' univers igen. "Fiktioner" var en oplevelse af en anden verden, en bog der forvirrede mig, men som også tryllebandt mig. Intet mindre end fantastisk litteratur.

Læsning i sommerferien #3

"Always looking up" af Michael J. Fox og "The Liar" af Stephen Fry

To bøger mere befinder sig nu på listen over bøger, som jeg gerne vil have læst i denne sommerferie, om jeg når det, eller finder noget andet ved jeg endnu ikke. Indtil nu havde jeg placeret 4 bøger på listen, hvoraf jeg har læst 3, så det går ganske godt. 

Stephen Frys "The Liar" har jeg før påbegyndt, men det var i en periode, hvor der pludselig var pres på i skolen, så jeg opgav den, og den endte tilbage i bogreolen. Nu håber jeg at få den læst, for Stephen Fry er en af mine helt store helte.

"Always looking up" af Michael J. Fox købte jeg i London for lang tid siden. Foxs selvbiografi ser jeg frem til, han har været utrolig meget igennem med sin sygdom, og jeg er spændt på at læse om historien om hans kamp mod sygdommen, som han selv har valgt at fortælle den.

J.K. Rowling og forventningens glæde

Det var med bankende hjerte, at jeg læste om J.K. Rowlings overraskende nye udgivelse. Jeg var en af dem, der med spænding ventede på "The Casual Vancancy", selvom det dog varede et stykke tid, inden jeg fik den læst. Rowlings udgivelser har siden udgivelsen af Harry Potter og Føniksordenen været noget, jeg har set frem til med sommerfugle i maven. Jeg fik første gang øjnene op for Harry Potters magiske univers, da den fjerde bog udkom på dansk, jeg kan huske, at der var et indslag om det på tv, jeg ønskede mig herefter den første bog, og min mor læste den højt for mig. Det varede ikke længe inden, jeg havde læst de første fire bøger, og nu ventede spændt på den femte. Dagen kom hvor bogen udkom, på dansk - jeg havde endnu ikke fået mod på at læse på engelsk. I Kolding var der arrangeret en gåtur fra Koldinghus til boghandleren i byen. Dumbledore gav os et kodeord, som vi skulle bruge til at få fingre i bogen; Rettop Yrrah (jeps Harry Potter bagfra). Dumbledore førte an, og en masse børn gik i samlet flok; først til stationen, hvor Perron 9 3/4 var blevet tryllet frem, vi ventede spændt på Hogwarts Expressen, der kom med bøgerne. Bagefter fortsatte vi mod boghandlen, hvor vi hurtigt fik købt bogen. Jeg husker den aften helt klart, og aftnerne hvor bind 6 og 7 udkom, stod jeg også i kø foran boghandleren for at få fingre i bogen, denne gang på engelsk. Derfor forbinder jeg Rowlings bøger med noget helt særligt, og jeg blev derfor så utroligt overrasket, da jeg læste om denne nye udgivelse, en bog som man slet ikke har haft forventninger til, der har ikke været en dato skrevet i kalenderen for at markere dagen, hvor det var muligt endeligt at købe den eftertragtede skat. Jeg skal da have den nye bog købt, men jeg venter lidt endnu, jeg lader forventningens glæde bygge sig lidt mere op, for ellers er det jo slet ikke en rigtig J.K. Rowling bog.

Currently reading #5

Solen skinner atter på min havestol, jeg sidder med en klassiker i skødet og læser om Jane og Mr. Rochester. "Jane Eyre" har længe befundet sig på listen over bøger, der skulle læses, og endelig er jeg i gang. Det er en bog, som mange har talt godt om, og nu da jeg befinder mig på side 308 er jeg fuldstændig betaget af Charlotte Brontës historie om den unge Janes prøvelser. I det fjerne kan jeg høre en hund gø og en græsslåmaskine, jeg nyder lydene af sommeren, der synes at være tilbagevendt efter en dag i hi, alt imens jeg lader blikket løbe henover siderne i bogen foran mig, og bliver grebet af Janes begyndende forelskelse og skræmt af underlige lyde og underlige natlige begivenheder, der kun findes i bogens univers. Fuglene synger og jeg vender tilbage til min bog...

Dracula, af Bram Stoker

"Dracula", af Bram Stoker, udgivet i 1993 (org. udg. 1897), forlaget Wordsworth Classics, 4/5 stjerner

”Dracula” en af de største gyserklassikere nogensinde. Alle kender den farlige vampyr Dracula fra film og tv, men det er nok langt færre, der har læst romanen.

Jonathan Harker drager afsted til Transylvanien for at besøge Count Dracula, greven planlægger at flytte til England og Harker skal fremlægge papirer for den gamle greve. Det er dog ikke nogen almindelig greve, der møder ham, og den unge mand bliver hurtigt fanget i et farligt spil.

Historien om Dracula er fortalt gennem dagbogsblade, breve og avisartikler, der skrives af forskellige af hovedpersonerne: Jonathan Harker, hans forlovede Mina, Dr. John Seward og Lucy; Minas veninde. Hver person skriver på sin måde, og hver person har en forskellig vinkel på mysteriet, der udfolder sig i løbet af romanen. Det er ikke alle narrativerne, der er lige spændende, den naive Lucy er den nok mest langsommelige. Der er tre dele af romanen, første del er Harkers besøg hos Count Dracula, anden del foregår med Mina og Lucy i centrum i Whitby og tredje og sidste del fortæller om jagten på den farlige og djævelske Dracula.

"How blessed are some people, whose lives have no fears, no dreads; to whom sleep is a blessing that comes nightly, and brings nothing but sweet dreams"

Jeg blev bidt af denne roman, og jeg lod mig suge ind i det mørke univers, jeg kendte til dele af historien, men meget af plottet kendte jeg intet til. For mig var den sidste del af romanen den mest spændende, den vekslen, der er mellem de forskellige personers synvinkler, giver et afvekslende tempo og sprog, der tiltaler mig meget. Stoker er dygtig, hans personer er velbeskrevet og sprogligt skiller de sig stærkt ud fra hinanden, der tales med dialekter, og den hollandske Van Helsings charmerende sprog danner et fantastisk billede af figuren. Historien udfolder sig lidt efter lidt, og man danner sig efterhånden et mere og mere detaljeret billede af, hvad der foregår.

"[...] on the lips were gouts of fresh blood, which trickled from the corners of the mouth and ran over the chin and neck. Even the deep, burning eyes seemed set amongst the swollen flesh, for the lids and pouches underneath were bloated. It seemed as if the whole awful creature were simply gorged with blood; he lay like a filthy leech, exhausted with his repletion."

"Dracula" fortæller ikke kun om kampen for at forvise en djævel fra jorden, men også for at give sjælene, som han har i sin magt, fred; noget der afspejler den stærke tilstedeværelse af kristendommen, som værende det afgørende våben mod den uhellige vampyr. Stokers karakterer er stærke, de har hver især kvaliteter, der giver dem en mulighed for at bekæmpe den snedige og geniale vampyr, og det er kun i fællesskab, at de har en chance for at slå ham, de kæmper for et fælles mål, og det er først på allersidste side, at man finder ud af om de lykkes med deres forehavende eller ej.

En medrivende roman med velskrevne karakterer og et grusomt spændende plot. En klassiker der i dag står som  værende forfaderen til alle vampyrhistorier. Mere eller mindre skræmmende vampyrer, der i de sidste år er dukket op af, hvad man kun kan kalde vampyrens renæssance, har ikke en chance; ingen kommer i nærheden af Stokers Dracula.

Sommerlæsnings update

Ugerne har været fulde af dejligt solskin og glæde efter en afsluttet uddannelse, jeg har allerede haft sommerferie i en måned efter den sidste eksamen. Dagene er gået med læsning, familiehygge, venneaftener og dejlige timer i solen med en skål jordbær. Efter denne uges smukke vejr, har dagen i dag budt på en overskyet himmel og en kold blæst. Jeg fik lyst til at kaste et blik tilbage på den første del af sommerferien og gøre op, hvad jeg indtil videre har fået læst.

Det er blevet til 6 bøger, som jeg har læst i selve sommerferien. Jeg er rimelig tilfreds, da det er langt mere, end jeg har fået læst i løbet af de sidste års sommerferier. Alle bøger har jeg nydt og fundet utrolig spændende. De har været afvekslende i tema og skrivestil, og det har været dejligt at kunne læse en masse forskellig litteratur. Jeg har bl.a. rejst på må og få med Roverandom, blevet bidt af Dracula og befundet mig i Borges' labyrintiske fortællinger. 

Bøgerne, der er blevet læst i sommerferien, er indtil videre:

Small man in a book, af Rob Brydon

Roverandom, af J.R.R. Tolkien

Dracula, af Bram Stoker

Fiktioner, af Jorge Luis Borges

The Casual Vacancy, af J.K. Rowling

Pigen fra Auschwitz, af Morten Vestergaard

Lige nu ligger Jane Eyre ved siden af mig på bordet, og jeg har indtil videre læst de første 5 kapitler, så det går fremad. Den er skøn indtil videre, og jeg glæder mig til at læse resten. Jeg vil nu slappe af resten af aftenen med en bog i hånden og flere dejlige jordbær; mums!

Small man in a book, af Rob Brydon

 

"Small man in a book", af Rob Brydon, udgivet i 2011, forlaget Penguin, 4/5 stjerner

Rob Brydons selvbiografi følger ham, fra han bliver født i 1965 til år 2000. Her følger man hans opvækst, skolegang, første forelskelser, ophold på teaterskole og hans kamp for succes og realisering af en drøm.

 

 

Rob Brydon er kendt som skuespiller og komiker, han er en del af flere prisbelønnede engelsk komedieserier, laver stand-up og figurerer som både vært og gæst i flere quizprogrammer. Hans succes har været stor, men hans selvbiografi fortæller historien om, hvordan han troede, han havde taget en fatal beslutning, da han valgte at droppe ud af skuespillerskolen for at tage et job som radiovært. For Brydon blev hurtigt kendt for sin stemme, han laver stadig utallige parodier, og en af hans stemmer har lagt grunden for titlen til bogen, for, hvor mærkeligt det end lyder, kan han efterligne lyden af en lille mand i en kasse, af ham selv kaldet "the small man in a box" og dette er hurtigt omskrevet til titlen "Small man in a book". Men Brydon kæmpede i årevis med bittesmå roller eller slet ingen, for selvom mange gerne ville ansætte hans stemme, var det sværere med de "rigtige" roller. Biografien tager sin slutning, da Brydon endelig får sit store gennembrud på BBC.

 

"Grandpa [...] The bulk of my memories are of a strong man, eating sausage and mash on a Saturday lunchtime with just one hand. I should make it clear that he held a fork in the one hand. He wasn't an animal - nor, for that matter, an amputee"

"Small man in a book" er ligesom forfatteren selv utrolig morsom, den har en kvalitet, som jeg sætter stor pris på, når jeg læser en biografi; jeg kan høre manden bag fortælle hver eneste linje. Brydon smider om sig med små sjove anekdoter f.eks. om hans møder med andre kendte, der giver et indtryk af, hvordan Brydon på trods af sin succes har følt sig på dybt vand ved møder med f.eks. Bruce Springsteen og Catherine Zeta-Jones. Sidstnævnte gik han faktisk i skole med i Wales. Man får også et fint indblik i skuespillere og komikere, der samtidig med Brydon kæmpede mere eller mindre for at få den succes, som alle higer efter, det er personer som Dougray Scott, Catherine Tate og David Walliams. En ting, der er gennemgående i bogen, udover Brydons milde røst, er musikken, der er tekster fra bl.a. viser, Bruce Springsteen og Tom Jones, og alle bruges af Brydon til at understrege sindsstemninger og minder, hvilket fungerer upåklageligt.

 

Biografien er vellykket og fuld af gode grin, den er hurtigt læst og giver et godt og personligt indblik i kampen for at blive en del af Storbritanniens velkendte ansigter. En hyggelig, letlæst, personlig og morsom bog.

 

 

Ferieidyl hos Bedstemor...

Så kom jeg hjem igen efter ferie/weekend hos min dejlige bedstemor. Det er en tradition, at min fætter og kusine og jeg tager ned til min bedstemor i 3 dage og holder en mini sommerferie med masser af hygge. Det har været fantastisk vejr, og vi har siddet udenfor på gårdspladsen og hygget os med hver vores bog, siddet inde og spillet ludo og 500 og spist en masse lækker mad (man er aldrig sulten, når man opholder sig hos min bedstemor!). Jeg fik læst "Dracula" af Bram Stoker færdig, og jeg mangler nu kun 20 sider af Jorge Luis Borges "Fiktioner", så lidt blev der da læst. Begge skal nok blive anmeldt her på bloggen en af de kommende dage!
Sommerferier hos Bedstemor har været en konstant tradition i  mange år efterhånden, og hvert år når jeg kommer hjem, er jeg så utrolig glad for at have haft sådan nogle dejlige stille og rolige dage i godt selskab.

Roverandom, af J.R.R. Tolkien

 "Roverandom", af J.R.R. Tolkien, udgivet i 1998, forlaget Gyldendal, 4/5 stjerner

Roverandom handler om den lille hund Rover, senere kaldet Roverandom. Den lille hvide hund med sorte pletter kommer i problemer, da den efter at have bidt hul i en troldmands bukser, bliver tryllet om til en legetøjshund. Rover kommer ud på mange eventyr, han flyver på en måge Mågens til Månen og svømmer i havet med havfruer. Alt sammen i jagten på at få ophævet fortryllelsen, så han bliver en rigtig hund igen.

Tolkien fandt på historien om Roverandom, da hans søn Michael mistede en lille legetøjshund på stranden. Historien forklarer, hvorfor hunden blev væk, og hvad der skete med den, efter den forsvandt.

"Går drømme nogen sinde i opfyldelse?" spurgte han. "Nogle af mine gør," sagde den gamle mand. "Nogle, men ikke alle, og det er sjældent, at virkeligheden svarer fuldstændig til drømmene. Hvorfor spørger du om det?" "Det var bare noget, jeg tænkte på," svarede Roverandom. "Den lille dreng!" sagde Manden. "Det tænkte jeg nok."

Jeg læste den lille bog sent om aftenen og nød den lille godnathistorie. For det er en rigtig sød lille historie for børn. Jeg drømte mig væk sammen med lille Rover, lo af den underlige troldmand, med den orange lap på bukserne, hvor Rover havde bidt hul, og fløj til månen og tilbage igen, da jeg levede mig ind i Tolkiens utrolige univers. Det fantastiske ved Tolkien er det univers, han altid formår at stable på benene, et fantastisk univers, hvor drager og havfruer er at finde, og hvor en lille fortryllet hund taler med rejer, der er bange for at blive kogt. Jeg drømte mig tilbage til barndommens enkle dage, hvor min mor læste højt for mig hver aften, inden jeg skulle sove, det var et fast ritual. Roverandom er netop sådan en bog, som man kan læse højt for sine børn, og samtidig selv få noget spændende ud af, for den søde historie rummer, som Tolkiens forfatterskab er kendt for, masser af henvisninger til litteratur, sagn og myter. Jeg vil her rose Gyldendals udgave for at have et fint noteapparat, hvis man er i tvivl om, hvor et navn stammer fra, ikke at man behøver det for at forstå bogen, men hvis man gerne vil udforske den videre, kan man læse mere, og det er en dejlig ting.

Roverandom er her udgivet på dansk, og jeg synes oversættelsen fungerer helt fint, der er en forklaring på navnet Roverandom i starten, da det jo trækker på det engelske sprog, og man har valgt, hvilket jeg synes er rigtig fint, ikke at oversætte navnet til dansk. Navnet henviser til at strejfe om på må og få, og det må man sige, at den lille hund gør.

Roverandoms eventyr og længsel efter, ikke kun at blive en rigtig hund igen, men også at opfylde en lille drengs drøm om at få sin Roverandom tilbage, er måde morsom og rørende, den er en rigtig fantastisk og eventyrlig lille børnebog.

Currently reading #4

Solen skinner, og jeg sidder udenfor i solen og nyder det fantastiske vejr, en kølig brise gør varmen udholdelig, en is er allerede blevet spist i sommervarmen, og jeg nyder en af bøgerne fra min sommerferielæsningsliste.

Jeg er nået til kapitel 4 i Rob Brydons selvbiografi "Small man in a book", og indtil videre har den budt på flere gode grin. Den er en rigtig sommerbog; letlæst og hyggelig og rimelig hurtigt læst. Jeg synes altid, det er hyggeligt at læse biografier, selvom det dog ikke er det, jeg læser mest af. Men her i solskinnet med fuglenes kvidren og en summen af en brumbasse i nærheden, ville enhver bog jo nærmest være perfekt.

Gemte og glemte skatte #3

Nogle gange finder man på et loppemarked en stak bøger, som man kan være helt sikker på har tilhørt den samme person. Det var tilfældet, da jeg faldt over en stak dramaer, hvoraf dette kun er et udvalg. Jeg forsøger at købe så mange dramaer som muligt, når jeg falder over dem, for det er ikke så tit, at de er på loppemarked eller at finde andre steder, og jeg elsker at fordybe mig i et skuespil. Jeg elsker at drømme mig væk i replikkerne og forestille mig, hvordan det vil tage sig ud på scenen. Når jeg læser et stykke, jeg allerede har set, kan jeg opleve hele stykket på ny, og stadig høre skuespillerne fremføre replikkerne, når jeg lader blikket flyve henover linjerne i bogen.

På dette loppemarked var altså bl.a. disse fire forskellige bøger:
"Et drømmespil" af August Strindberg fra Gyldendals Teater.
"The Caretaker" af Harold Pinter fra Eyre Methuen.
"Tea Party and other Plays" af Harold Pinter også fra Eyre Methuen. Bogen består udover "Tea Party" af de to dramaer "The Basement" og "Nightschool".
"Medea" af Euripides også fra Gyldendals Teater.

Jeg har endnu ikke læst nogle af disse bøger, men ser meget frem til dem. Harold Pinter har jeg endnu
ikke stiftet bekendtskab med, mens jeg har læst Strindberg før. Det dejlige ved at læse dramaer er også, at hvis man har travlt i en periode, er det nemmere at begynde på et drama, end på en stor roman.