torsdag den 27. marts 2014

Lena Mukhinas Dagbog, af Lena Mukhina


"Lena Mukhinas dagbog", af Lena Mukhina, udgivet i 2014 (org. udg. 2011), forlaget People's Press, 4/5 stjerner (anmeldereksemplar fra People's Press)

Lena Mukhina er en 16 årig pige, der under belejringen af Leningrad skriver dagbog om dagligdagen under krigen. Dagbogen strækker sig fra d. 22. maj 1941 til d. 25. maj 1942. Hun bor sammen med sin stedmor og kvinden Aka, og deres tilværelse bliver dårligere og dårligere, jo længere krigen står på, og snart er hun alene tilbage i lejligheden, hendes sult og længsel mod sikkerhed er allestedsnærværende, og mens Lena i begyndelsen af sine dagbogsskriverier fortæller om skole, ungdomsforelskelse og en mere eller mindre almindelig hverdag, tager dagbogen mere og mere form som en fortælling om, hvor svært det er at skaffe mad, og hvordan hvert øjeblik kan være skæbnesvangert.
 
"Hvis jeg skal være ærlig, vil det være bedst, hvis Aka dør, både for hende selv og for mig og mor. Nu er vi nødt til at dele alting i tre portioner, men ellers kunne mor og jeg dele alt i to. Aka er bare en ekstra mund at mætte. Jeg ved ikke selv, hvordan jeg kan skrive disse linjer. Men det er, som om mit hjerte er af sten. Jeg er slet ikke bange. Jeg er ligeglad med, om Aka dør eller ej."
 
Lena Mukhinas dagbog blev udgivet på russisk i 2011, indtil da lå den glemt gemt væk i arkiver, hvor ingen vidste noget om dens eksistens. Nu er den udgivet på dansk, og den er spændende læsning. Bogen fortæller om en ung piges oplevelser under 2. verdenskrig, skolegang og forelskelse i den jævnaldrende Vova. De første sider af dagbogen bærer præg af en nærmest uhyggelig variation mellem teenageproblemer og krigsbeskrivelser. Lena skriver om at mangle venner og hendes forelskelse i Vova, en dreng som ikke ser meget til hendes side, men disse hverdagsovervejelser afløses snart af beskrivelser af de unges udflugt, hvor de skal grave skyttegrave, forberedelsen af beskyttelsesrum og forvirrede aftener, hvor alle skynder sig ned i dem, for at komme væk fra granaterne, der sprænger bygningerne ovenfor i luften. "Lena Mukhinas dagbog" er et indblik i, hvordan hverdagen for tusindvis af mennesker blev ændret, og hvordan livet pludselig kun handlede om sult, og hvornår man næste gang kunne få brød. Midt i sulten forsøger Lena at blive evakueret, så hun kan komme til at bo hos sin moster, men dette viser sig at være sværere end først antaget, for med foråret kommer tøvejret, og når det er over is, bilerne kører, er evakuering snart umulig, og Lena må sulte videre i Leningrad. Det fascinerende ved denne fortælling er, at som sulten bliver større og større, jo mindre betyder alt andet, det er barsk læsning, når en pige beskriver sine nærmestes død med meget lidt følelse, og mens frygten for at blive bombet i begyndelsen spiller en stor rolle, bliver det længere inde i bogen en forsvindende lille del i forhold til sulten.

Dagbogen er skrevet i en enkelt form, det er en ung pige, der har skrevet den, og det bærer den naturligvis præg af, men den giver et glimrende indblik i denne piges hverdag og hvordan mange borgere i Leningrad må have kæmpet mod døden i disse år. Der er indført fodnoter, der indimellem kan give oplysende kommentarer om bl.a. historiske kendsgerninger, hvilket fungerer rigtig godt, efterskriftet til slut er også rigtig godt, for her kan man læse, hvordan arbejdet med dagbogen er foregået, og ligeledes har Leif Davidsen skrevet et fint forord. Lenas egne overvejelser om sin dagbog kommer desuden frem i løbet af bogen, hvor hun indimellem kommenterer på sin skrivning, dette er et spændende element, der viser hendes tanker bag skrivningen.
 
"I dag er jeg i virkelig dårligt humør. Det føles så kvalmende, så kvalmende, jeg er så tung om hjertet, jeg ville gerne kunne glemme mig selv, falde i søvn. Det er koldt, og jeg føler mig hele tiden sulten. Det er koldt. Det er forfærdeligt. Hvis det havde været varmt, havde alle lidelserne og prøvelserne kun været halvt så anstrengende."
 
"Lena Mukhinas dagbog" er et fantastisk lille indblik i en ung piges hverdag, og hvordan hendes liv ændrer sig fra at handle om venner, drenge og gode karakterer til at handle om overlevelse. Den giver et indblik i en del af 2. Verdenskrig som jeg før vidste forsvindende lidt om; nemlig Leningrads kamp for overlevelse, og det er et spændende kapitel af verdenshistorien, som her udfoldes gennem en enkelt piges fine iagttagelser. Bogen kunne gøre sig perfekt i undervisning i folkeskoler eller gymnasier, fordi den har sådan en fin balancegang mellem unges overvejelser om skole, fremtid og kærlighed og historiens uhyggelige kendsgerninger.

onsdag den 26. marts 2014

Biografier - et tema



Biografier er en genre, som jeg af og til kaster mig ud i, og når jeg først er begyndt, har jeg ofte en hel periode fyldt med læsning af biografier i alskens afskygninger. En biografi kan være mange ting; nogle gange er det en selvbiografi, andre gange en dagbog, og af og til er det en udenforstående, der har skrevet bogen. Alle typer interesserer mig, men det er den klassiske selvbiografi, der virkelig formår at fange mig. Jeg har i et stykke tid fået oparbejdet en god stak biografier, som har ventet med længsel på at blive læst, og jeg har derfor sat mig for at læse og anmelde en lang række biografier i den nærmeste fremtid, mit mål er at anmelde (mindst) én biografi om ugen. Bøgerne vil bl.a. tælle "Lena Mukhinas Dagbog" en dagbog skrevet af en 16 årig russisk pige under 2. verdenskrig, og som udkommer på dansk i morgen, "Ikke et sekund spildt" om Jesper Langberg, "Backstory" af den engelske komiker David Mitchell og "I Stålstormen" af Ernst Jünger.
Udvalget af bøger vil afspejle den store variation af værker, man kan læse indenfor denne genre. Der er stor forskel på, hvordan biografier er bygget op, og hvor godt de er skrevet. En bog som Jüngers "I Stålstormen" er der ligefrem nogle, der vil kategorisere som en roman, selvom det er en bog, der er ren selvbiografisk. Andre biografier er skrevet eller fortalt til andre personer, dette gør sig f.eks. gældende med Jesper Langbergs biografi, som er kommet til verden i samarbejde med Danni Travn. Dagbøgerne kan være uredigeret materiale, der ofte kan have et lidt forvirrende og indforstået sprog, men derfor giver de også et helt specielt indblik i en hverdag, og så findes der de såkaldte uaftoriserede biografier; bøger skrevet om en person uden deres samtykke, en afskygning af biografier, som jeg ikke læser særlig ofte.
Min fascination af biografier ligger også i, hvilket billede personerne vælger at vise gennem deres biografier, for mens en roman altid vil være fiktion, er biografien nedskrevne tanker og minder fra et liv, det er personens egne subjektive fremstillinger af det skete, og dette aspekt af biografien, tænker jeg nogle gange over, den er én side af en sag, specielt når man ser på de historiske dagbøger eller biografier, er det spændende at se, hvilke ting der bliver hevet frem af forfatteren, og hvilke der forbliver uudtalte eller glemte.
 
“If any one faculty of our nature may be called more wonderful than the rest, I do think it is memory. There seems something more speakingly incomprehensible in the powers, the failures, the inequalities of memory, than in any other of our intelligences. The memory is sometimes so retentive, so serviceable, so obedient; at others, so bewildered and so weak; and at others again, so tyrannic, so beyond control! We are, to be sure, a miracle every way; but our powers of recollecting and of forgetting do seem peculiarly past finding out.” -Jane Austen, "Mansfiel Park"

Der kan være mange tanker bag udvælgelsen af biografier, mange af mine biografiske bøger omhandler skuespillere; jeg elsker film, og derfor har skuespillerne altså en stor plads i min bogreol, men der er også bøger om forskellige personer fra f.eks. Anden Verdenskrig, komikere og musikere. Nogle gange falder jeg over en biografi, hvor jeg ikke rigtig kender personen bag, men den lyder så spændende, at den dukker op på min "to read" liste. Andre bøger befinder sig i min reol, fordi jeg holder meget af personen bag, dette gælder f.eks. for de to Stephen Fry biografier, der står side om side på en af  mine hylder, og som er nogle af mine yndlingsbiografier.
Biografien kan give et glimrende indblik i en person, en tidsalder eller en begivenhed, den kan anspore videre tanker og give lyst til nye læseoplevelser, en biografi kan røre en, kan få en til at undre sig, og man kan lære en masse om historie fra dem. Biografier er en yderst varieret genre, og det vil altså også være en bred vifte af bøger, der det næste stykke tid vil optræde på bloggen. Jeg glæder mig til projektet, at sprede glæden for biografier og ikke mindst at få læst en masse af de bøger, der længe har kaldt på min opmærksomhed.


Læser I biografier? Og hvis ja, hvilke personligheder kaster i jer over; skuespillere, sangere, politikere, forfattere eller noget helt femte?

tirsdag den 18. marts 2014

Gemte og glemte skatte #11

 
Når man køber brugte bøger på loppemarkeder eller i genbrugsbutikker, er det for mig altid forbundet med en vis spænding, når jeg går hen imod bordene eller reolerne med bøger, for man ved jo aldrig, om der er noget spændende eller ej; står den bog, man har manglet i umindelige tider, på bordet, eller er der intet af interesse. I sidste uge var jeg til et loppemarked, og jeg var egentlig ret skuffet over udvalget af bøger, det er ellers et af de loppemarkeder, hvor jeg altid køber meget, fordi de næsten altid har en masse spændende bøger både på dansk og på engelsk, men i år var altså ikke den store succes. Jeg kom hjem med kun fem nye bøger, de kostede mig heldigvis ikke så meget for, som en af sælgerne på loppemarkedet plejer at sige til mig; "du finder altid sådan nogle specielle bøger", hvilket jeg tolker som "du finder altid sådan noget underligt noget, som ingen andre gider at læse", faktisk har jeg efterhånden købt så mange "specielle" bøger af førnævnte sælger, at han altid giver mig bøgerne til en noget bedre pris, end de fleste andre får, og han kan til min overraskelse, loppemarkedet holdes altså kun én gang om året, huske, at jeg læser litteraturvidenskab. Men det er da bare dejligt, at man så får lidt ekstra rabat, jeg fik vist egentlig bøgerne til det halve af, hvad andre skulle betale.
Bøgerne, jeg fik med hjem, danner en meget varieret stak. Den smukke bog med læderryg er af Herman Bang og indeholder "Tine" og "Ludvigsbakke", bogen er faktisk fjerde bind i en mindeserie med Herman Bangs værker, til min store skuffelse, var der dog kun dette ene bind at finde, jeg håber, at man måske kan finde flere af denne serie, for jeg synes, at de er virkelig smukke, den er fra 1921 og egentlig i rimelig god stand. "Fortællinger fra Oplysningstiden" synes jeg var rigtig fin, jeg har ikke kigget så meget i den endnu, men den ser ret interessant ud. Så er der en bog fra DSL "Arvingen" af M. Goldschmidt. Udgaverne udgivet af DSL og Borgen køber jeg, når jeg falder over dem, for deres udgaver er rigtig gode, og de dukker kun sjældent op på markeder, så det er med at slå til, når de er der. "The Secret Life of Bees" af Sue Monk Kidd købte jeg, fordi titlen lød bekendt, og så lød teksten på bagsiden også interessant, så den måtte altså også med mig hjem denne bog var faktisk en af de eneste engelske bøger på loppemarkedet, og det er ellers et af de steder, hvor der normalt er rigtig mange engelske bøger. "Elverhøj" af Johan Ludvig Heiberg manglede i min dramasamling, og det er faktisk et rigtig sjovt lille stykke, som jeg gerne ville eje, udgaven er ikke noget specielt, men nu har jeg den da. Jeg fik da alligevel nogle ret fine bøger med hjem, og jeg bliver altid glad når jeg finder udgaver fra DSL, så der var da en lille succes.


søndag den 16. marts 2014

Book Eaters Convention


I går gik turen i blæsevejret til Odense, hvor jeg skulle mødes med Heidi, vi skulle til Book Eaters Convention i Rosenbæk Huset. Vi blev mødt af glade mennesker, der stadig var i gang med at stille de sidste ting an, inden de første skulle på scenen. Heidi og jeg brugte tiden på at kigge lidt på neglesalonen, der var stillet op, hvor man kunne få neglelak på, og skrevet på sine negle, så de også kunne være lidt litterære, ingen af os forsøgte os dog med projektet, men det så ret sjovt ud. Og det kunne da godt være, man skulle forsøge sig med noget lignende på et tidspunkt. Der var også en fin stand, hvor man kunne pimpe sine bøger eller en notesbog, dette gjorde vi heller ikke, men jeg tror godt, jeg kunne finde på at lave noget lignende; et fint stof-cover til en notesbog kunne da være ret flot! Der var også et par fyre, der tegnede, som man kunne bruge meget tid ved, de tegnede bl.a. en drage, Moby Dick (vil jeg tro) og nogle virkelig fine gobler.

  


Klokken 11 gik den første forfatter på scenen; Michael Kamp, der fortalte om gysergenren, jeg har ikke læst noget af Kamp før, men han var rigtig spændende at høre, han fortalte om, hvordan det at skræmme fungerer forskelligt på skrift og i film, hvilket var ret interessant. Klokken 12 så vi Jens Blendstrup, som var utrolig morsom, jeg har tidligere set ham på mit gamle gymnasium, så jeg vidste, hvad vi havde i vente. Han har sådan en fantastisk måde at læse op på, med varieret stemmebrug der gør selv de mindste små tekster fantastisk morsomme. Da han fik at vide, at der ikke var mere tid, var han i gang med at bladre febrilsk i "Gud Taler Ud" for at finde et citat, hvor han fortæller om sin mor der er låst inde i redskabsskuret af Blendstrups far. I det han opgav slog han tilfældigt op på siden, og han fik heldigvis lov til at læse det højt, selvom hans tid på scenen var gået. Han læste også op af sin nye bog; "Luskefisefortællinger", som lød ret sjov! Efter dette virkelig fantastiske indslag tog Heidi og jeg endnu en runde ved de forskellige stande, og forlod så den fine lille bogmesse.



Jeg håber at Book Eaters Convention er en messe, der er kommet for at blive, der kunne dog laves nogle forandringer til det bedre. Et forslag herfra ville være at have to lokaler; et til foredrag og et til stande.For man følte, at det var lidt svært at snakke sammen derinde, når en forfatter stod og fortalte på scenen. Målgruppen var nok også lidt yngre end Heidi og jeg, men man kunne nu sagtens forestille sig en bogmesse i samme stil målrettet mod et lidt ældre publikum, eller i hvert fald hvor der ville være mere plads til lidt ældre også, hvor det stadig kunne være målrettet mod unge. Det kunne også være sjovt, hvis de havde nogle ude at sælge bøger, altså lidt i stil med BogForum, så man også kunne finde lidt inspiration fra forskellige forlag. Jeg håber de fortsætter med den fine lille messe, og man kunne håbe, at den kan vokse sig større i fremtiden!

 

onsdag den 12. marts 2014

Currently reading #16

 
Solen skinner udenfor, og foråret synes endelig at være på vej. Bogen jeg læser i øjeblikket er dog mindre solskinsfyldt, jeg læser "I Stålstormen" af Ernst Jünger en roman omhandlende 1. Verdenskrig. Jeg har tidligere læst uddrag af den på både dansk og tysk, men er nu i gang med hele romanen til et fag på universitetet om "Europa i litteraturen" med fokus på 1. Verdenskrig. Jüngers fortælling er utrolig velskrevet, den kan være grusom i sine beskrivelser, men indtil videre har den ikke været alt kvalmende, hvilket jeg er rigtig glad for. For krigsromaner fra denne periode er for det meste meget grafiske i deres beskrivelser af mareridtet ved fronten, og nogle gange får man brug for en pause fra al døden og ødelæggelsen, når man læser mange af denne type bøger. Det er dog en utrolig spændende roman, der bygger på Jüngers egne oplevelser i krigen, og den er med sit varierende udtryk; det ene øjeblik fjern og opremsende til det næste, hvor man befinder sig midt i en surrealistisk kamp i skyttegravene, rigtig godt skrevet.
 
Det gode ved disse fag på universitetet er, at man ofte giver sig i kast med romaner, som man ellers ikke ville have fået læst, og denne hører under denne kategori, for selvom romanen er velskrevet og spændende, ville den nok ikke have fundet en plads i min bogreol, hvis ikke min underviser havde skrevet den på læseplanen. Jeg glæder mig til at læse den færdig, for indtil videre er den altså rigtig god.

tirsdag den 11. marts 2014

Coriolanus - teateroplevelse


 
I går var dagen, hvor nomineringerne for den største teaterpris i England; Olivier Awards, blev offentliggjort. Jeg kan med glæde se, at Tom Hiddleston og Mark Gatiss er nomineret i kategorierne "Best Actor" og "Best Supporting Actor" for deres roller som Caius Martius Coriolanus og Menenius i "Coriolanus", som jeg har været så heldig at se to gange her i 2014. Jeg har for et stykke tid siden skrevet, at jeg ville fortælle mere om stykket, og jeg tager nu disse flotte nomineringer som mit stikord.

"Coriolanus" af Shakespeare har været sat op i det lille Donmar Warehouse fra december til februar. "The Donmar" er et fantastisk lille moderne teater med plads til ca. 250 mennesker, og i forhold til mange andre teatre i West End, er det ikke mange. Scenen udmærkede sig ved sin enkelthed, en lang stige fra gulv til loft og et gulv og bagvæg, der undervejs blev malet på; med firkanter på gulvet, så det dannede forskellige små "rum" eller områder på scenen, og væggen der undervejs blev fyldt med graffiti.


 
Hvis man ikke ønsker at læse slutningen af stykket, skal jeg lige advare om spoilers , nævner også lige at jeg kun skriver spoilers i beskrivelsen, fordi stykket ikke længere vises i teatret!(Og Shakespeare er jo gammelt.).
 
Stykket omhandler Caius Martius spillet af Tom Hiddleston, der forstår sig godt på kamp og krig; han er modig og en fantastisk kriger, men han forstår sig ikke på politik, , og det er dette, der bliver hans fald, for da han vender sejrrig tilbage til Rom og får tildelt navnet Coriolanus (opkaldt efter byen han har overvundet), bliver han pludselig inddraget i politik, men hans stolthed bliver enden på hans liv sammen med familien. For hans krigslyst overfor de andre politikere viser sig hurtigt, og hans trusler mod sine modstandere på den politiske front, får ham snart udvist af Rom. Det er en mand, der pga. sin vrede og sarkastiske fremtræden, må forlade sin hustru Virgilia (spillet af danske Birgitte Hjort Sørensen), sin søn, og sin mor Volumnia (spillet af Deborah Findlay). I hans eksil slår han sig sammen med sin nemesis; Aufidius spillet af Hadley Fraser, der med en fantastisk Yorkshireaccent fremstår tydeligt som en "udefra"; et fint lille karaktertræk! Det spreder frygt i Rom, da deres bedste soldat, pludselig ses som fjendernes leder, og de ser sig nødsaget til at sende Coriolanus' ven og faderfigur Menenius afsted, men det er for sent, for den Coriolanus, som Menenius møder er hård og har lagt sit liv bag sig. Scenen hvor Menenius afvises er en smukt fremført scene, og det er ikke svært at se, hvorfor Mark Gatiss er nomineret til en Olivier for rollen. Coriolanus kan først røres, da hans moder, hustru og søn bønfalder ham, og det er moderens ord, der endelig får knækket hans had og stolthed, og han fortæller Aufidius om sin beslutning for at vende tilbage til Rom, en beslutning som Aufidius ser som forræderi, og pludselig står de atter som fjender, og dette bliver enden for Caius Martius Coriolanus, der bliver dræbt af Aufidius og hans mænd. I denne opsætning blev han hængt op i benene knap 2 meter over og fik skåret halsen over, en meget voldsom afslutning på en fantastisk forestilling.

Jeg var utrolig imponeret af opsætningen, og de to nomineringer kommer slet ikke bag på mig. Mark Gatiss som Menenius var så gennemført velspillet fra det komiske til det sorgfyldte, en mand der ser sin ven og nærmest søn opnå alt og derefter tabe det hele, for så at vende sit bagland ryggen. Og Tom Hiddleston var intet mindre end genial som Coriolanus, der, når man læser stykket, er noget utiltalende, men som Hiddleston formåede at få til at fremstå som en menneskelig og slagen mand. Deborah Findlay som moderen var også fuldstændig fantastisk, specielt i scenen, hvor hun bønfalder sin søn, om at stoppe krigen, det er moderen der ellers igennem stykket har været den person, der var mest forblændet af storhed og stolthed, en kvinde som man ellers ingen sympati har for, men som til slut ligger på knæ for sin egen søn.


 
Både Mark Gatiss og Tom Hiddleston benyttede sig af et greb, som jeg altid har fundet fascinerende i teatret; de så ud til at have øjenkontakt med publikum, så vidt jeg ved, har de det reelt ikke, men det føles sådan, når man ser på dem, og det har altså virkelig en god effekt. Og under scenen hvor Volumnia bønfalder sin søn, var det godt nok rørende, at føle man havde øjenkontakt med en grædende Tom Hiddleston.
Jeg har forsøgt gang på gang at formulere de mange vidunderlige ting ved denne opsætning, for der var så meget, skuespillerne spillede alle fuldstændig forrygende, Peter de Jersey skal også lige nævnes for han var fantastisk som generalen Cominius,  der også knækkes fuldstændig da Caius Martius Coriolanus pludselig ser ham som fjende.
Coriolanus er et stykke der udforsker politik, og hvordan tvivl og stolthed kan få store konsekvenser. Jeg er virkelig glad for at de to skuespillere har chancen for at få en pris for deres præstation, for det er vitterligt et af de bedste teaterstykker, jeg har set, og jeg gik ud af teatret med hjertebanken efter den rørende og voldsomme afslutning på stykket.

 
 
 
Billederne er taget fra donmarwarehouse.com

tirsdag den 4. marts 2014

Southbank Book Market


På Southbank lige under Waterloo Bridge ved Southbank Centre ligger der næsten helt gemt væk det fineste bogmarked. Åbent hver dag i al slags vejr giver dette marked alle, der kigger forbi, en stor oplevelse. Der er mange lange borde fyldt med bøger i alle afskygninger; der er paperbacks, hardbacks, sjældne udgaver, børnebøger og fagbøger, der er gamle bøger, nye bøger og alt indimellem. Alt hvad hjertet kan begære. Klokken var lidt i tolv, da jeg gik en tur langs Southbank fra London Eye og op til Waterloo Bridge til Southbank Book Market. Solen skinnede, og det var dejlig lunt i formiddagsluften. Jeg nød udsigten over Themsen og glædede mig til at se på de mange bøger. Jeg brugte lang tid på at kigge på de mange fine udgaver, jeg var specielt fascineret af et bord fyldt med de orange Penguin Books udgaver, jeg er helt vildt med den orange farve, og jeg synes det er et helt klassisk coverdesign. På dette bord var der en masse af disse udgaver stillet op side om side. Det var ikke kun sjovt at kigge på bøger, men også at kigge på mennesker, der gik rundt blandt de mange bøger. Nogle gik målrettet rundt, mens andre vandrede frem og tilbage langs de lange borde, og stoppede indimellem op, tog en bog fra bordet, kiggede i den og stillede den så atter på plads. Jeg hørte til den sidste kategori, og faktisk købte jeg slet ikke nogen bøger. Der var masser af smukke og gode bøger, men jeg syntes desværre, at de var for dyre; 4-5£ kostede mange, og det, synes jeg, er ret dyrt for brugte bøger i et land, hvor priserne på bøger netop er så lave, som de er. Jeg nød dog stadig i fulde drag at se på de mange fine bøger, for selvom jeg ofte ser på "gamle" bøger på loppemarkeder osv. var der her rigtig mange bøger, som jeg aldrig før havde set, og det var spændende at gå på opdagelse iblandt dem. Der var ikke kun bøger på dette lille fine marked, men også et par stande fyldt med "prints" altså billeder, som, jeg tror, måske var "klippet" ud af bøger, der var bl.a. illustrationer til Dickens' bøger, og der var en stor del utrolig smukke modedesigns fra svundne tider. Desværre var også disse utrolig dyre 50-80£ syntes at være gennemsnitsprisen.

Selvom markedet var så dyrt, var det alligevel en oplevelse, og jeg vil helt sikkert vende tilbage, hvis jeg har mulighed for det. For Southbank bød udover bogmarkedet på en helt speciel stemning, lidt længere henne af vejen, var der en gruppe unge mennesker, som samlede ind for at skabe et bedre ungemiljø, de støttede bl.a. skating og graffitimaling, de stod ved Southbank Skate Park, hvor flere skatede, og flere stod og lavede flotte graffiti designs. Jeg var faktisk ret fascineret af et par fyre, som stod og malede, jeg har aldrig set nogle lave graffiti før (ja man er vel fra landet), så syntes det var virkelig spændende at se på, og ekstremt flot. Og så var det da bare så fint, at de solgte alle mulige T-shirts, caps og andre ting for at støtte det her projekt. Det skal også lige nævnes, at stedet med graffitien er med i et afsnit af tv-serien "Sherlock".  På South Bank er der også mange caféer, som man kunne nyde formiddagen på, eller en Foyles' boghandel, som jeg lige købte et par ting i. Et ekstremt hyggeligt sted; Southbank, og jeg glæder mig til at gå tur langs Themsens bred igen.

søndag den 2. marts 2014

Oscarnight (og filmbøger)


I aften er det tid til årets Oscaruddeling, jeg glæder mig hvert år, og har de sidste mange år siddet oppe om natten for at se showet. Film er endnu en af mine store passioner, jeg elsker at se film, og jeg elsker at finde facts om film og skuespillere, og så elsker jeg at finde fine bøger om film. Det er efterhånden blevet til mange bøger ikke kun om film men også om skuespillere og instruktører. Jeg holder specielt meget af de bøger, der bliver udgivet i forbindelsen med nye film, hvor man kan læse en masse om design og skabelsen af filmen, det er altid nogle utrolig smukke bøger fyldt med fantastiske billeder og tegninger.  I samlingen er også en lang række filmårbøger helt fra 1950erne og frem til i dag, hvor man kan følge udviklingen og kigge på billeder fra mange klassiske film igennem tiderne. På billedet ovenfor er der et lille udsnit af mine bøger om film.
I aften (eller i nat) går det altså atter løs, når årets Academy Awards skal uddeles. Oscarnatten byder altid på et væld af oplevelser; fra den røde løber, hvor man kan beundre de smukke kjoler og se interviews med mange af de nominerede, hvert år håber jeg på, at dansk tv ikke taler henover de mange interviews, men det er endnu ikke sket, at de ikke har afbrudt midt i et eller andet sjovt, men jeg krydser som sædvanlig fingre for, at den danske dækning af showet ikke ødelægger noget. I år er det meget få af de nominerede film, jeg har set, så som ofte før, bruger jeg også showet til at blive inspireret til at se nogle nye film. Jeg er meget spændt på, hvem der vinder, for der er mange fantastiske skuespillere og filmmagere nomineret. Og som altid er jeg utrolig spændt på, hvordan værten (i år Ellen DeGeneres) klarer den.
 
Så i aften vil jeg sætte mig godt til rette i sofaen med et tæppe, slik, popcorn og cola, når et af årets store filmbegivenheder lyser op på skærmen. Jeg køber altid godt med proviant, så der er noget at hygge sig med, man skal vel også have lidt biografstemning, selvom man sidder hjemme i stuen. Jeg ser frem til en fantastisk nat fyldt med skønne kjoler, rørende takketaler og et indblik i filmens verden.
 
Skal I se Oscarshowet i aften/nat?
 
 

lørdag den 1. marts 2014

London (igen igen)


Jeg har jo allerede lavet ét indlæg om London i denne måned, men her er altså et til, for som sagt har jeg været i London to gange siden nytår. D. 1. februar gik turen igen til London, denne gang for at se Coriolanus på Donmar Warehouse (igen). Jeg tog flyet om morgenen og skulle i teatret kl. 14.30, jeg tog direkte fra lufthavnen ind til Covent Garden, som Donmar Warehouse ligger lige i nærheden af, der gik jeg så rundt og kiggede på butikker, indtil jeg kunne hente min billet ved teatret. Jeg fandt bl.a. en utrolig fin Mumitrold forretning, som havde en masse rigtig søde mumi ting, jeg har en svaghed for Mumi, og jeg samler på de søde krus og skåle som Arabia producerer, men købte dog ikke nogle af disse derovre, men jeg fandt i stedet bl.a. et par rigtig fine postkort og den sødeste Mumifar charm. Da jeg havde hentet min teaterbillet, tog jeg undergrunden ud til Notting Hill for at bruge tiden på Portobello Road Market, der var rigtig mange stande på gaden for vejret var rigtig godt, så jeg nød at gå rundt og kigge på de mange fine antikviteter, og jeg fik da også købt et par enkelte ting, bl.a. en ugle som kan pynte i bogreolen (jeg har lidt af en svaghed for ugler!). Jeg spiste frokost på vej til teatret. Og satte mig så ind i Donmar Warehouses lille intime teatersal. Coriolanus var mindst ligeså godt, som første gang jeg så det, det er en rigtig flot produktion, med nogle utrolig dygtige skuespillere. Jeg forlod teatret med en fantastisk oplevelse og satte næsen mod Waterstones, inden jeg tog til hotellet og spiste aftensmad på mit værelse. Da jeg ankom til hotellet for at checke ind, fik jeg at vide, at jeg havde fået en gratis upgrade, og fik nøglekortet til mit værelse på 11. sal, jeg gik spændt ind i elevatoren, og stod af på 11. etage og fandt mit værelse. Sidst jeg boede der, var det i et fint lille værelse med vinduer ud til det indre af hotellet, men da jeg trådte ind i det her værelse, var det med stue og soveværelse, og jeg skyndte mig hen til vinduerne, hvor den smukkeste udsigt over London mødte mig, jeg kunne både se Big Ben (og Parliament) og London Eye, så det var med denne udsigt, at jeg spiste aftensmad.
Bagefter tog tilbage til Donmar Warehouse, for at forsøge at få signeret mit program af et par af skuespillerne. Ved teatret mødte jeg et par rigtig søde piger, den ene var fra Uruguay og den anden fra Wales, vi snakkede og havde det virkelig hyggeligt med at vente på skuespillerne. Vi fik signeret vores program af bl.a. fantastiske Mark Gatiss (kvinden på billedet med Gatiss er mor til en af pigerne, jeg snakkede med!), som jeg elsker, han står bl.a. bag "Sherlock" og spiller også med i serien, han er både manuskriptforfatter og skuespiller. Vi så også den amerikanske skuespiller Robert Knepper, som åbenbart havde været inde og se stykket om aftenen, han er bl.a. kendt som T-Bag i Prison Break, og han er vildt cool. Tom Hiddleston fik vi ikke fat på, men vi så ham gå sammen med Helena Bonham Carter - alt for cool. Og de hilste pænt på os, inden de gik videre. Så mit lille fangirl-hjerte kunne jo næsten ikke klare mere. En helt fantastisk oplevelse!
Søndag spiste jeg lækker morgenmad på hotellet, og derefter gik jeg på opdagelse på Southbank, hvor jeg bl.a. slog vejen forbi South Bank Book Market (som der snarest kommer et indlæg om), efter en dejlig gåtur i fantastisk smukt solskin, tog jeg atter mod lufthavnen og snetildækkede Danmark. En dejlig tur!