lørdag den 29. november 2014

BogForum 2014 #3

 
På den sidste dag af årets BogForum, havde jeg som lørdag et til tider tætpakket program, men jeg fik heldigvis også masser af tid til at kigge på de mange spændende stande rundt omkring på messen.

Det første, jeg så, var på Fag & Debat scenen, hvor emnet var 1. Verdenskrig. I panelet var bl.a. Adam Paulsen, som er min (tidligere) underviser. Faktisk har jeg på studiet netop afsluttet et fag om litteraturen i forbindelse med 1. Verdenskrig, så det var rigtig spændende at høre mere om emnet. Herefter skyndte jeg mig over til Café Scenen for at se Renee Toft Simonsen, det var et rigtig sjovt interview, hvor der bl.a. blev talt om modelkarriere, kærlighed og endda fladlus.
 
Efter dette interview mødtes jeg med min mor, og vi gik sammen hen til Bog & Idés stand, hvor Malene Schwartz og Cathrine Errboe signerede deres nye biografi. Jeg har altid elsket danske film og Matador, sidste år fik jeg signeret bøger af Ghita Nørby og Jesper Langberg, og derfor blev jeg i år nødt til at få signeret en bog af Malene Schwartz. Det var dejligt, at hun begyndte at signere tidligere end planlagt, så man hurtigt kunne komme videre, og jeg holdt en hyggelig kaffepause sammen med min mor, hvor vi "kendisspottede" Pilou Asbæk. Derefter gik turen videre til Malene Schwartz på Tranescene 1, hvor hun fortalte om sit liv, det var desværre et rigtig kort interview, men sjovt og interessant at høre hende fortælle.
Jeg havde god tid til at gå rundt og kigge på stande, og jeg hørte brudstykker af samtaler på scenerne rundt omkring, bl.a. Bent Fabricius Bjerre på Tranescene 1, som fortalte om at skrive musikken til Matador og sit samarbejde med Erik Balling.
Senere på dagen hørte jeg Einar Már Guðmundsson i samtale med Erik Skyum-Nielsen, jeg har fået Guðmundssons roman "Universets Engle" af Lindhardt & Ringhof, men jeg har endnu ikke fået den læst, så det var ret interessant at høre Guðmundsson fortælle om bogen og sit forfatterskab, og så fik jeg lige signeret bogen bagefter, og jeg glæder mig meget til at læse den.

Sidst på dagen, da det tyndede ud i menneskemylderet, faldt jeg over en litteraturquiz på Litteratursidens stand, som jeg kom med i, det var rigtig sjovt og hyggeligt, jeg vandt desværre ikke en af de fine bogpræmier, men jeg skal bestemt kigge forbi hos dem igen næste år, hvis de atter har quiz, det var nogle rigtig gode blandede spørgsmål om nye udgivelser såvel som klassikere, så der var lidt for enhver smag.

Det var sådan en dejlig dag fyldt med snak, spændende interviews, signeringer og gode bogindkøb. Jeg havde nogle skønne dage til BogForum, og jeg glæder mig allerede til næste år, hvor jeg håber, at BogForum bliver mindst lige så godt.

lørdag den 22. november 2014

Jacob de Zoets tusind efterår, af David Mitchell


"Jacob de Zoets tusind efterår", af David Mitchell, udgivet i 2014 (org.udg. 2010), forlaget People's Press, 4/5 stjerner (anmeldereksemplar fra People's Press)

Den unge hollænder Jacob de Zoet er på vej til Dejima en hollandsk handelsstation ved Nagasaki i Japan. Allerede på turen dertil møder han et væld af forskellige mere eller mindre lyssky personer, som han i de næste år vil lære meget bedre at kende, og hans ankomst til Dejima bliver et møde med en fremmed kultur. Der foregår mange ting på handelsstationen, og Jacob der snart forelsker sig i en ung jordmoder, Orito, bliver revet ind i et spil, som hverken han eller Orito har nogen reel indflydelse på.

David Mitchells fortælling om Dejima, det lille hollandske enklave i Japan i slutningen af 1700 tallet til starten af 1800 tallet, er smukt fortalt. Det er en historie fyldt med mindeværdige karakterer, som man hurtigt kommer til enten at elske eller elske at hade. Der er en flot vekslen mellem de forskellige kulturer alt efter, hvilen synsvinkel man har, dette kommer bl.a. til udtryk i oversigten på hvert kapitel, hvor sted og dato fastslås. Er der tale om en japansk synsvinkel er datoen efter deres kalender, mens den ved europæernes synspunkt har de årstal og måneder, som vi kender. Dette greb fungerer rigtig godt, når man læser romanen, fordi Mitchell virkelig mestrer denne vekslen mellem kulturerne. Dette ses også i de sproglige formuleringer, når der f.eks. er tale om japanere, der taler hollandsk i en engelsksproget roman. Og nu endda med endnu et led, fordi denne udgave er på dansk. Oversættelsen fungerer faktisk rigtig fint i forhold til netop dette, for der er mange sprogbarrierer for personerne i bogen, og små finurlige formuleringer viser netop dette. Det er de sjove sproglige forklaringer og forviklinger, som giver romanen et rigtig fint særpræg.
 
"Tonerne  er som edderkoppetråde spundet i glas og oplyst af stjerner. Jacob kan høre et cembalo; det er doktoren, der spiller oppe i sit aflange loftslokale. Gennem nattens dybe stilhed forplanter de sjældne lydbølger fra doktorens instrument sig til Jacobs sovekammer. Marinus plejer altid at afvise enhver opfordring til musiceren, selv når han får besøg af kollegaer eller højtstående individer. Musikken fremkalder en dyb længsel og læger smerten. Hvordan kan en bøffel spille så guddommeligt? funderer Jacob. Nattens insekter svirrer, borer, bider, snurrer, klikker, stikker, sværmer, summer..."
 
"Jacob de Zoets tusind efterår" er fyldt til bristepunktet med sørgelige skæbner, med mænd der er blevet kidnappet til et liv til søs, med slaver der er tvunget til at tjene europæerne i Asien, med halvkaste børn og voksne, der efterlades, når deres europæiske fædre drager tilbage til deres rigtige koner, og efterlader deres Dejima-koner til at klare sig selv, og der er kvinder, der holdes for nar i et seksuelt og religiøst spil. Jordemoderen Orito er en af de mere eller mindre sørgelige skæbner, en kvinde der har formået at uddanne sig, men som alligevel bliver draget ind i et spil, hvor man som kvinde ikke kan vinde, og hvor religion og kærlighed bliver sat i fokus.

Romanen byder på fantastiske passager, og der var visse afsnit af romanen, som jeg ville give fem stjerner, men samtidig var der lange dele af romanen, som skuffede mig, eller som ikke rigtig levede op til resten. En roman der veksler meget, fra at være helt fantastisk formuleret med et smukt blik for detaljer og kulturer, men som samtidig ikke formåede at levere hele vejen igennem. Når man nærmer sig slutningen af romanen, hvirvles man ind i en konflikt, der foregår i et hæsblæsende tempo, hvor jeg ikke kunne lægge bogen fra mig. De sidste par kapitler efterlod mig dog med en lidt tom fornemmelse, af en bog der bliver afsluttet for hurtigt. Samtidig efterlod bogen mig med en nagende fornemmelse af, at jeg ikke havde fået alt at vide, at noget var blevet udeladt, og jeg er slet ikke i tvivl om, at dette netop har været meningen, at man ikke skal kende alle svar til sidst, men jeg ville ønske, at netop dette var blevet gjort på en lidt anden måde, at romanen var sluttet to kapitler før.
 
"Mågerne vender tilbage, hvor de kom fra, til havnen uden for Salen med den sidste krysantemum, hvor en vandpyt fra gårdsdagens regn er ved at fordampe. I denne vandpyt ser magistrat Shiroyama mågernes spejlbilleder hvirvle gennem stråler af sollys. Der fines kun ét mesterværk i verden, tænker han, og det er verden selv."
 
"Jacob de Zoets tusind efterår" er en roman fyldt med gode historier, der er materiale til mange romaner i denne ene bog, og netop dette gjorde, at jeg ville ønske, at Mitchell havde skrevet en længere roman eller havde skåret lidt væk, lavet en serie, eller givet plads til, at alle de interessante karakterer kunne få et fuldstændigt liv på siderne af bogen. Jeg nød virkelig at læse denne roman, og jeg glæder mig til at læse meget mere af David Mitchell, for hans fortælleevne er virkelig noget helt specielt, og det er dette, jeg i sidste ende lagde vægt på i min anmeldelse, at store dele af romanen var så fantastisk fortalt, at jeg kunne drømme mig væk til en fjern tid i et fjernt land.
 
 

fredag den 14. november 2014

Bogforum 2014 #2


 
Lørdag på BogForum var fra starten dagen, hvor jeg ville få travlt, der var simpelthen så mange ting, jeg gerne ville se.

Jeg læste for lidt tid siden "Kantslag" af Dorthe Nors, og jeg var meget fascineret af de fine små og hårdtslående noveller. Jeg startede derfor dagen Under Uret med et interview med Dorthe Nors. Det var rigtig spændende og havde fokus på Nors' gennembrud i USA. Da interviewet var slut købte jeg Nors' bog "Dage", da jeg i skyndingen havde glemt min udgave af "Kantslag" derhjemme, hvilket jeg faktisk fortalte Nors, da jeg snakkede med hende hos Arnold Busck. Hun greb en blok, der lå ved siden af hende, og skrev en hilsen på den, som jeg kunne lægge i min udgave af "Kantslag", det var bare så sødt af hende, og sedlen ligger nu trygt og godt i den fine lyserøde bog, som står i reolen side om side med den signerede "Dage".
Herefter slog jeg vejen forbi Momo Lydbogs lyttesalon, hvor skuespillere læser op fra forskellige bøger. Klokken 11.30 skulle Morten Hauch Fausbøll læse højt fra "Harry Potter og hemmelighedernes kammer", det var scenen med Dobbys besøg på Harrys værelse, der blev læst højt, og det var sådan en fin og sjov oplæsning. Jeg har tit stået og lyttet til skuespillerne læse højt til BogForum, fordi det er sådan et afslappende afbræk i de forskellige forfatterinterviews og det stressede program. Senere på dagen så jeg også, at en gruppe skuespillere læste mysteriefortællinger højt, her var bl.a. Lars Thiesgaard med, som mange kender som bl.a. Pumba, Don Karnage og Grisling.
 

Klokken 12.00 gik jeg forbi Bog & Idés stand, hvor Ghita Nørby og Cecilie Frøkjær og Lise Nørgaard skulle signere samtidig, jeg skulle ikke have noget signeret, men stod bare lige og kiggede, mens jeg ventede i køen med min mor. Lidt senere så jeg Lise Nørgaard sammen med Cecilie Frøkjær, der blev interviewet af Michael Meyerheim. Jeg har altid elsket Matador, og det var simpelthen så spændende, at høre Lise Nørgaard fortælle. Hun havde nogle fantastiske iagttagelser, jeg morede mig specielt over, hvordan hun talte om, at alle i dag går rundt med "mavefornemmelser", noget som Nørgaard synes var noget pjat, for det er jo ikke videre betryggende, at landets politikere styrer Danmark ud fra "deres indvolde". Hun snakkede også om, hvordan hun har været med i debatten om bl.a. fri abort og at få Strøget lavet om til en gågade. Hyggeligt, sjovt og spændende interview!

 Klokken 14.00 var jeg igen Under Uret til tegneforedrag med Wullf & Morgenthaler, de skulle komme frem til forskellige typer af mennesker, der læste de forskellige store aviser. Det primære blev dog Politikens læser. Politikens læser er ifølge Wullf & Morgenthaler en kvinde ved navn Tove Bente, som i smug læser 50 Shades of Grey pakket smart ind i Yayah Hassans digtsamling, i øret har hun en ravørering, hvori dyret Thøger bor. Jeg så også Morgenthaler på BogForum sidste år, hvor jeg ligeledes morede mig helt vildt! Herefter smuttede jeg hen forbi madscenen, hvor Morten Heiberg lavede chokolademousse. Det var ekstremt hyggeligt og afslappende at sidde og se på madlavning krydret med Morten Heibergs sjove kommentarer, og så lugtede der fantastisk godt af chokolade! Det er en af de bedste desserter, jeg nogensinde har smagt, og jeg tror måske, at jeg skal forsøge mig med at lave en chokolademousse, måske fra Heibergs opskrift for hold da op, hvor smagte det bare godt.
 
Klokken 15.30 så jeg Sophie Kinsella hos Lindhart og Ringhof, jeg har for mange år siden læst nogle af Shopaholic bøgerne, men desværre har jeg fået dem pakket væk, og jeg kunne simpelthen ikke finde dem, da jeg skulle afsted til Bogforum. Interviewet med Kinsella var rigtig fint, og det var sjovt at høre om hendes tanker om bøgerne og kærlighed. Efter interviewet benyttede jeg mig af et tilbud, hvor man kunne købe 3 Kinsella bøger for 50 kr. og søde Sophie Kinsella signerede alle tre.
Dagen sluttede jeg af med at se Thomas Skov præsentere sin og Geos nye "beauty-bog" hos People's Press, hvilket bl.a. resulterede i, at Sidse Fisker fik en papkasse over hovedet, så man lagde mere mærke til hendes hår, der hang ud af et hul i toppen af papkassen. Sjovt interview!

Det var en lang og tætpakket dag med masser af indtryk, og jeg er glad for, at det kun var lørdagen på BogForum, der var så travl!


 

torsdag den 13. november 2014

Bogforum 2014 #1


Jeg havde glædet mig et helt år, da jeg fredag tog mod København og årets BogForum. Så jeg blev lettere stresset, da jeg fik bilproblemer lige efter Storebæltsbroen. Vi blev forsinkede, men det viste sig heldigvis, at vi godt kunne køre videre, jeg ankom dog derfor først hen på eftermiddagen, og jeg fik derfor ikke set særlig meget på BogForums første dag.

I den første halve time, efter jeg trådte ind i BellaCentret, var jeg helt overvældet af de mange stande, de mange mennesker og det væld af oplevelser, som ventede rundt om hvert hjørne. Sådan har jeg haft det, hver gang jeg er ankommet til BogForum! Det varede dog ikke længe, inden jeg løb ind i en masse kendte ansigter. Snart fik jeg snakket med en masse søde bogbloggere, og jeg fik lidt mere ro på, så jeg ikke stressede rundt. Faktisk var det nok højdepunktet for fredagen at møde så mange af de andre bogbloggere, for det var så hyggeligt lige at snakke sammen, og få hilst på et par af de søde mennesker, som jeg ikke havde mødt før, men som jeg længe har fulgt på både blogs, twitter osv.

Det eneste forfatterinterview, jeg så fredag, var Jojo Moyes. Jeg er i gang med at læse hendes nyligt udgivne roman "En plus en", og det var et virkelig sjovt og spændende interview. Jeg havde medbragt to bøger, som jeg fik signeret efter interviewet. Moyes var rigtig sød, og hun insisterede på at lære at udtale alles navne, hvilket bare var rigtig sjovt.

Resten af dagen gik med at gå rundt og kigge på de forskellige stande og snakke med søde mennesker. Det er faktisk første gang, at jeg til BogForum oplevede så lidt på de forskellige scener, men det var egentlig bare rigtig sjovt at opleve stemningen, snakke og kigge på bøger, i stedet for at løbe rundt til de forskellige scener. Jeg tog dog revanche lørdag og søndag!