onsdag den 3. december 2014

Tekster til tiden #1 - Simon Kvamm


Folkeuniversitetet har i efteråret sat fokus på danske sangtekster og har derfor arrangeret fire foredrag under titlen "Tekster til tiden" med markante danske sangskrivere; Simon Kvamm, Steffen Brandt, Peter A.G. og Marie Key. Den første foredragsaften var med Simon Kvamm i samtale med Per Krogh Hansen.

Jeg kunne lytte til Simon Kvamm fortælle om musik (og meget mere) i timevis, så jeg synes desværre, at foredraget var alt for kort, det varede ca. halvanden time, og når man i den tid også skulle lytte til sange, så var det ikke overvældende lang tid, da slet ikke når personen i fokus er så interessant at lytte til.

Jeg har lyttet til Nephew, siden de fik deres store gennembrud i 2004 med USADSB, og jeg så Drengene fra Angora helt fra begyndelsen. Jeg jublede over Kvamms projekt med Peter Sommer; De Eneste To, som har et helt fantastisk musikunivers. Det var altså musik, jeg kendte godt, som der her skulle tages udgangspunkt i, og det fungerede simpelthen så godt. Det var nogle spændende tekster, som de to "foredragsholdere" havde udvalgt. Det satte nogle virkelig spændende aspekter ved litterær analyse på spidsen, da Krogh Hansen f.eks. havde analyseret sig frem til, at sangen "Igen & Igen &" handlede om krig, mens Kvamm "bare" synes, at sangen handler om Nephew, dog var han enig i visse aspekter af analysen, f.eks. at sangen afspejlede en form for kamp. Det var rigtig spændende at høre om netop dette, at der kan være stor grundæggende forskel på to "analyser", men at de alligevel har visse ting til fælles. Simon Kvamm sagde dog også, at han bare synes, at det er spændende at se, hvordan man tolker sangene, fordi han slipper dem som værk, når de udgives, her bliver de jo købt (eller ulovligt downloadet, som der lige blev nævnt i en sidebemærkning med glimt i øjet), og derved bliver de en anden persons "ejendom".

Det var også utrolig spændende at høre om projektet "Musikstarter", som Nephew lancerede sidste år. Kvamm fortalte om, hvordan der bliver færre og færre af folkeskoleelever (og unge), der spiller musik. At der i dag er en tendens, hvor man, når man spiller musik, altid bliver stillet overfor spørgsmålet om, hvornår man kan leve af det, eller om man virkelig tror, at man kan leve af musikken. "Musikstarter" og Simon Kvamms holdning til netop dette er, at man ikke behøver at sigte efter, at musikken skal være ens levevej, i stedet er det en måde at udfolde sin kreativitet på, og som Simon Kvamm så fint formulerede det; "Hvor tit spørger du en mand, der løber, hvornår han kan leve af det?". Det går jo nok hånd i hånd med den fremstilling af talent, der er i medierne, hvor man konstant jagter den hurtige succes og drømmen om at leve af at synge og spille.

Det var ikke kun teksterne og analysen eller snakken om disse, der gjorde denne aften så interessant. Det var i højere grad Simon Kvamms humør, hans fortælleevne og endelig hans markante holdninger. Det er simpelthen så rart, at der er en person, som faktisk tager stilling til, hvor dumt det er at kalde en pause fra studierne for et "fjumreår", og hvordan begrebet med det samme hjernevasker alle til at synes, at et "fjumreår" da også er vildt dumt. Der ligger jo i begrebet en værdiladning, som skaber en holdning fra begyndelsen. Noget af det samme blev der sat fokus på, da Simon Kvamm fortalte om, hvordan der synes at være en grundlæggende holdning til, at middelklassen ikke har noget spændende på hjerte, fordi de er "middel"klassen. Det var noget, som han blev gjort opmærksom på, da De Eneste To udgav deres første album, hvor Smagsdommerne havde taget udgangspunkt i netop dette: De er jo bare fra middelklassen. Så hvad sagde deres musik egentlig nogen?!

Det er lang tid siden, at jeg har nydt et foredrag så meget, som jeg gjorde her, det var simpelthen bare en utrolig spændende, sjov og hyggelig aften i fantastisk godt selskab.
 
 

tirsdag den 2. december 2014

"Mit livs historie" på Fredericia Teater

 
"Mit livs historie" kan ses på Fredericia Teater frem til d. 14. december.
Medvirkende: Søren Scheibye og Lars Mølsted, 5/5 stjerner

I "Mit livs historie" følger man et venskab fra det første møde frem til det sidste. Thomas skal skrive en mindetale til sin ven Alvin. Thomas er en bestselling forfatter, men mindetalen bliver en stor opgave, som han ikke bare kan skrive hurtigt ned på papir. I stedet hvirvles Thomas ind i et væld af minder, hvor Alvin guider ham gennem en række af historier fra deres venskab. Thomas spilles af Søren Scheibye og Alvin af Lars Mølsted, denne musical er ikke en klassisk storladen og pompøs produktion, i stedet er det to mænd på scenen med et lille orkester bestående af tre mand. Det giver et helt specielt nærvær, og man føler som publikum virkelig, at man kommer helt tæt på.
 
 
"Mit livs historie" er fortællingen om to mennesker i en lille by, der i hinanden finder en bedste ven, men som vokser mere og mere fra hinanden, da de står overfor vidt forskellige fremtidsudsigter. Thomas søger efter Alvins død det øjeblik, der gjorde, at de to voksede fra hinanden, og han kæmper samtidig med at finde frem til netop de ord, som beskriver Alvin bedst.
Alvins far ejede en boghandel "Læst og Påskrevet", og det er denne boghandel og bøgerne deri, der danner scenen for Thomas' erindringer, det er i denne butik, at Alvin hiver minderne frem i form af hæfter og bøger, hvor livets historie fylder siderne.
Hele stykket fortælles således gennem små anekdoter fra et venskabs forløb, fra det første møde i Halloweenkostumer til en afgørende og endegyldig afvisning. Litteraturen er konstant i fokus, når Thomas citerer John Donne i en mindetale for Alvins far, eller Alvin til jul forsøger at finde den perfekte bog til Thomas, den bog der kan ændre et liv.
"Det er herligt at leve", filmklassikeren om George Bailey, der hopper ud fra en bro, men bliver reddet af englen Clarence, er et gennemgående tema, det er disse figurer, som de to venner konstant søger tilbage til. Thomas som Clarence til Alvins George Bailey, men måske er det egentlig ikke så simpelt. "Hver gang en klokke ringer, får en engel sine vinger!".
 
 
Lars Mølsted har været fantastisk at følge i samtlige produktioner, jeg har set på Fredericia Teater, han formår altid at give sine karakterer et helt specielt liv på scenen, selv når han som reje i Den Lille Havfrue stjal showet i ensemblet. Hans Alvin er ikke anderledes, fra det helt barnlige, når minderne om tiden i skolen fortælles for publikum, til den kærlighed, fascination og nærmest melankoli, som han udstråler, når han betragter Thomas. En sang om Alvins mor og hvordan minderne, om dem, vi elsker, der er gået bort, svinder mere og mere, rørte mig til tårer.
Søren Scheibyes Thomas er helt perfekt, hans vekslen mellem overskud og frustration fungerer utrolig godt. Han synger helt fantastisk, og selvom Thomas er en person, som man til tider kommer til at holde mindre og mindre af, formår Scheibye virkelig at spille rollen så nuanceret, at man alligevel ser alle sider af en mand, som ikke kun er den seriøse og ambitiøse, men også gemmer på store følelser.
Begge skuespillere formåede virkelig at spille skellet mellem erindring og nutid. Thomas den voksne mand, der søger efter minder, til drengen der leger i sneen, og Alvin som bliver markeret så fint nuanceret mellem den Alvin, som Thomas mindes, og den Alvin som leder ham på vej.
 
Jeg ville ønske at musicalen havde lagt op til flere duetter, for Scheibye og Mølsted klinger fuldstændig fantastisk sammen. Musicalen er bygget op af simple små sange, og der er mange små melodier, der går igen, f.eks. når Thomas igen og igen fortæller sig selv "Skriv det du ved Tom". Faktisk er musicalen fyldt med ikke kun melodiske gentagelser, men også scener, der udspiller sig igen og igen, mens publikum får mere og mere at vide om de to personers fortid.
 
"Mit livs historie" er en anderledes musicaloplevelse, det er ikke store kostumer og et stort orkester, det er intimt og følsomt, og denne musical rammer lige i hjertet. Jeg havde tårer i øjnene, da lyset til sidst slukkedes i salen. Det er en historie om kærlighed, tab, venskab og styrken i at se indad og finde frem til de gode og vigtige historier; minderne om dem vi elsker, som vi alle bærer rundt på.
 
 
Billederne er fra Fredericia Teaters hjemmeside