"Søvn og Torne", af Neil Gaiman og illustreret af Chris Riddell (org. titel The Sleeper and the Spindle), udgivet 2015 (org. udg. 2014), forlaget Høst og Søn 4/5 stjerner (anmeldereksemplar fra Rosinante & Co)
Kønsroller vendes på hovedet i dette eventyr, hvor de kendte eventyr om Snehvide og Tornerose får nyt liv. Dronningen med det smukkeste sorte hår skal giftes om en uge, da dværgene ankommer og fortæller, at nabobyen er faldet i søvn. Dronningen må drage ud på en rejse, hun udsætter brylluppet, iklæder sig en rustning, og tager sammen med dværgene afsted for at finde årsagen til den sovende by. Det er starten på en farefuld færd, hvor de må kæmpe mod søvnen, løbe fra søvngængere og endelig overleve mødet med en ond heks og redde en prinsesse.
"Hun sendte bud efter sin forlovede og sagde, at han ikke skulle tage det så tungt, og at de stadig skulle giftes, selv om han kun var prins, og hun selv dronning, og hun dikkede ham under hans kønne hage og kyssede ham, indtil han smilede. Hun sendte bud efter sin ringbrynje. Hun sendte bud efter sit sværd. Hun sendte bud efter forsyninger og efter sin hest, og så red hun ud af slottet mod øst.
"Søvn og Torne" er en anderledes genfortælling af eventyrerne om Snehvide og Tornerose. Neil Gaiman genopfinder personerne og lader dem interagere med hinanden på tværs af eventyrernes grænser. Historien er fin, enkel, overraskende og genialt fortalt, som Gaimans bøger altid er. Dronningen er en stærk karakter, der drager ud på en rejse, selvom hendes bryllup venter lige om hjørnet. Dette er ikke et af de eventyr, hvor prinsessen skal reddes af prinsen på den hvide hest. Det er et eventyr, hvor 'Snehvide' står på egne ben. Det er et eventyr om selvstændighed, hvor Gaiman formår at vende de klassiske eventyr på hovedet. Prinsessen kan kun reddes fra søvnen med et kys, men alt er ikke, som det ser ud, for der er mørk magi på færde, og hvem ved, hvad der kan ske, når eventyrerne vendes op og ned?!
Chris Riddells illustrationer er tryllebindende. Sort/hvide tegninger med et stænk af guld, som man også ser på forsiden. Bogen er gennemført og velfortalt ikke kun i teksten, men bestemt også gennem illustrationerne. Illustrationerne er utrolig detaljerige, og jeg opholdt mig længe ved hver side for at få det hele med.
"Dronningen så rester af mænd hænge i tornene, skeletter i rustning og skeletter uden. Nogle af skeletterne hang højt oppe i buskadset omkring murene, og dronningen spekulerede på, om de var klatret op for at finde en vej ind og var døde deroppe, eller om de var døde nede på jorden og blevet trukket op langs muren, i takt med at rosenbuskene voksede."
Neil Gaiman genopfinder eventyr og indarbejder moderne tematikker, her er det feminismen, der spiller den store rolle. Prinsen på den hvide hest er degraderet, og nu kan kvinderne klare sig selv. Det er befriende og sjovt at læse et eventyr med en virkelig stærk kvinde som protagonisten, for selvom man kender eventyrerne, bliver det en helt ny historie, når det pludselig ikke er et ægte kærlighedskys, der er det nødvendige for at slå den onde heks.
Gaimans historie og Riddells illustrationer er et perfekt match. Fyldt med smukke detaljer og mørke undertoner passer de to mænds universer overordentlig godt sammen. Dette var mit første møde med Chris Riddell, men det bliver ikke det sidste, hans illustrationer er så stemningsfyldte, at man ikke kan andet end fortabe sig i dem. Og Gaimans genfortælling er gennemført, sjov, anderledes og virkelig spændende, for der er jo meget på spil, når en dronning kaster sig ud i et rigtigt eventyr.
Ingen kommentarer :
Send en kommentar