lørdag den 11. april 2015

The Children Act, af Ian McEwan

 
"The Children Act", af Ian McEwan, udgivet i 2014, forlaget Jonathan Cape, 4/5 stjerner

Fiona Maye er højesteretsdommer i London, hvor hun dømmer i familiesager. Hendes liv er i balance, hun elsker sin mand, og hun arbejder hårdt, men da hendes mand, Jack, pludselig foreslår et åbent forhold, fordi han ikke længere er tilfreds med deres sexliv, ramler Fionas verden. Hun fortsætter dog ufortrødent, og snart drejer hendes liv sig om en stort profileret sag vedrørende Adam, en næsten 18 årig dreng med leukæmi. Han nægter sammen med sine forældre at få en blodtransfusion, der er nødvendig for at redde hans liv, han er Jehovas Vidne, og Fiona står overfor valget om drengens liv skal reddes eller ej.
 
"At her elbow was a slim pile of creamy white paper beside which she laid down her pen. It was only then, at the sight of these clean sheets, that the last traces, the stain, of her own situation vanished completely. She no longer had a private life, she was ready to be absorbed."

"The Children Act" er en af de romaner, som jeg simpelthen ikke kunne lægge fra mig, kun afbrudt af en frokost læste jeg bogen på en eftermiddag. Jeg var fuldstændig opslugt af Fiona Mayes liv, og hvordan hendes valg har så stor indflydelse på andres liv. Ian McEwan har skrevet min yndlingsroman "Atonement", og selvom "The Children Act" ikke var den samme fantastisk oplevelse, så er det en utrolig velskrevet bog. Sproget flyder virkelig godt, og man kan ikke andet end at blive draget med af McEwans ord, og karakterens liv og hverdag.

Fiona Maye er en sej (næsten) ældre kvinde, der har levet sit liv med arbejdet som dommer i centrum. Hun har aldrig fået børn, men i stedet nydt sit liv samme med sin mand Jack. Det er hans svigt, der for alvor sender hende ud af kurs, og dette der ændrer hendes syn på livet. Adam, den unge syge mand, bliver en prøvelse for hende, for hvad er vigtigst? At drengen næsten er 18 år gammel, og han derfor et par måneder senere ville være i stand til selv at tage en beslutning om sit liv, og at hans tro derfor skal respekteres, som en voksens valg eller at  hans liv må og skal reddes, selv det er imod hans vilje. 
 
"That the world should be filled with such detail, such tiny points of human frailty, threatened to crush her and she had to look away."
 
 
"The Children Act" handler om livet og/eller døden, og de valg man træffer i sit liv eller i sin død. Den handler om måden, hvorpå vi går gennem livet, og hvordan vi behandler (og dømmer) andre mennesker, og dets konsekvenser. Fiona Maye skal dømme over andres liv, men dømmer hun rigtigt, har hun dømt rigtigt i sit eget liv, og har hendes beslutninger den effekt, som hun ønsker? Alle valg har konsekvenser! Ian McEwan har gjort det igen med denne roman, han har skabt en medrivende historie med smukt definerede karakterer, som man ikke kan lægge fra sig, ikke engang når man lukker bogen i.

fredag den 10. april 2015

London, teater, kunst og James McAvoy


Torsdag d. 5. marts gik turen endnu engang til dejlige London, jeg havde siden slutningen af oktober glædet mig rigtig meget til at komme til London for at se James McAvoy i 'The Ruling Class' i Trafalgar Studios.

Da jeg ankom til byen, tog jeg en tur hen til Old Spitalfields antikmarked, det finder sted hver torsdag, og der er en masse stande fyldt med alt, hvad hjertet kan begære af antikviteter og alle mulige ældre og retro ting. Det er virkelig hyggeligt at gå rundt og kigge på de mange smukke ting, jeg fandt bl.a. to fine bøger, som jeg vil vise frem i et senere indlæg. Markedet har ting i alle prisklasser, og der er alt fra møbler til smykker. Så hvis man er til lidt ældre ting og sager, så kig endelig forbi, der er også masser af flinke sælgere!
 
Jeg havde hjemmefra planlagt at tage ind på National Gallery, der ligger ved Trafalgar Square, jeg nød først den dejlige middagssol på Trafalgar Square, der var fyldt med mennesker, men vejret var herligt. National Gallery er et fantastisk fint museum, der er fri adgang, og det er proppet med de smukkeste malerier. Jeg stod bl.a. længe og beundrede nogle af Monets vidunderlige åkandemalerier, og Van Goghs solsikker.





Jeg besøgte selvfølgelig også Waterstones på Picadilly, hvor jeg fandt en del bøger, som jeg glæder mig til at vise frem. Jeg bliver gang på gang overrasket, når jeg træder ind i den store forretning, der er så mange bøger og sådan et stort udvalg, som man herhjemme i Danmark desværre kun kan drømme om.
Efter turen i boghandlen nød jeg min aftensmad i midten af British Museum. Her er der oprettet en café i det store rum, der fungerer som udgangspunktet til de forskellige fløje på museet, her kan man spise og hvile benene, mens man kan se på fine skulpturer og den smukke arkitektur.
 


Herefter gik turen endelig til teatret, og jeg må sige, at mine fødder var glade for at kunne sidde ned i teatersalen. 'The Ruling Class' handler om den sindssyge Jack, der arver sin fars titel og gods. Det eneste problem er bare, at Jack gerne vil kaldes J.C., fordi han tror, at han er Gud, for som han siger; 'Når jeg beder til Gud, opdagede jeg, at jeg snakker med mig selv'.
James McAvoy var fuldstændig fantastisk som Jack, der synger og danser sig gennem stykket, han cykler endda på ethjulet cykel i intet andet end underbukser! Hele ensemblet gjorde det virkelig godt, og publikum var velunderholdt. Man var totalt tryllebundet af den pragtpræstation, som McAvoy står for, han er da også blevet nomineret til en Olivier Award, den største teaterpris i England, for rollen, og det er bestemt velfortjent, og jeg krydser fingre for, at han vinder!

Da teaterstykket var slut, gik jeg sammen med mange andre om til scenedøren, hvor McAvoy skrev autografer og tog billeder sammen med alle. Jeg er virkelig imponeret over, at han tager sig så god tid til sine fans. Alle gik hjem med en dejlig oplevelse, fordi han virkelig tog sig tid til samtlige mennesker, der havde taget opstilling. Efter mødet med søde James McAvoy, gik turen atter mod lufthavnen og Danmark, jeg var totalt smadret, da jeg sad i lufthavnen, men det var en virkelig fantastisk dag, og jeg glæder mig til, at jeg skal afsted til skønne London igen.