onsdag den 24. juni 2015

2 år i Bøgernes Univers

 
I dag er det to år siden, at jeg udgav mit første blogindlæg, og Bøgernes Univers blev en realitet. Dengang vidste jeg ikke, hvor dejligt det ville være, at få et sted hvor jeg kunne fortælle om min læsning, eller hvor mange oplevelser og nye bekendtskaber der ville følge med. Det har været skønt at kunne skrive om læseoplevelser, anmelde bøger og tale med andre bogelskere om litterære universer og forfatterkærlighed i de to år, og jeg glæder mig til de kommende år, som jeg håber på bliver fyldt med ligeså mange skønne bogoplevelser.
 
I dag har været en dag i bøgernes tegn, det blev til en skøn pause midt i min specialeskrivning, hvor jeg har slappet af på sofaen med et par skønne bøger. Jeg har bl.a. fået læst Dræb ikke en Sangfugl af Harper Lee færdig. En klassiker jeg til min skræk opdagede, at jeg ikke havde stående i reolen, den dag jeg skulle afsted på sommerferie. Jeg kom derfor meget sent ind i fælleslæsningen, som Lindhardt & Ringhof stod bag, men jeg har fulgt ivrigt med. Det er nemlig netop fællesskabet om læsningen, som jeg nyder ved at være indehaveren af en bogblog, ikke kun på de forskellige blogs men også på twitter, goodreads, facebook og instagram. Man kan dele sine gode (og dårlige) læseerfaringer og finde ny inspiration til nye læseoplevelser - Nye bøger der skal læses og forfatterskaber der skal udforskes.
 
Jeg fejrer bloggens fødselsdag med et tilbageblik i billeder på nogle af de fantastiske bøger, jeg læst (og genlæst) igennem de sidste to år. Bøger jeg har lært noget af, bøger jeg ikke kunne slippe, bøger der hvirvlede forbi, bøger der rørte mig, bøger der fik mig til at le, finurlige bøger og skønne bøger. Der er bl.a. Jane Austen, Jane Eyre, Harry Potter, Atonement, Stephen Fry og endelig Frankenstein af Mary Shelley, der var den første bog, jeg anmeldte her på bloggen.
 
Jeg kan slet ikke forstå, at det virkelig er to år siden, at jeg efter mange overvejelser endelig fik min egen blog. Det har været skønt, og jeg glæder mig til at blive ved med at dele Bøgernes Univers med jer. Tak fordi I læser med!
 


 

onsdag den 17. juni 2015

London, koncert og kongelig fødselsdag

 
Igennem de sidste par år har jeg besøgt London mange gange, nogle gange er det kun en enkelt dag, at jeg er afsted, denne gang havde jeg dog to overnatninger i den skønne by. I dag skriver jeg lidt om, hvad jeg oplevede krydret med en masse billeder.
 
Torsdag morgen tog jeg afsted mod London, hvor jeg skulle se to koncerter med fantastiske Take That. Jeg har været fan i en del år efterhånden, selvom jeg er for ung til at kunne huske deres første storhedstid i begyndelsen af 90erne. Da de afholdt koncert i København, var jeg inde at se dem, og siden da har jeg håbet på endnu en turne. Jeg har også været i London for at se Mark Owens solokoncert for et par år siden.
 
 
Torsdag og fredag aften skulle altså gå med to skønne koncerter, den første så jeg højt oppe fra, men den anden var jeg helt oppe ved scenen, faktisk var det ret specielt at opleve den samme koncert to dage i træk fra så vidt forskellige placeringer. Ella Henderson varmede op med dejlige sange. Inden Mark, Gary og Howard - de resterende medlemmer af Take That - kom på scenen med et fantastisk show. Jeg sang og dansede sammen med hele O2 Arena, og nød showet. Fredag var helt speciel, fordi jeg var så tæt på scenen, så tæt at Mark, Gary og Howard tydeligvis kunne se os fra scenen (og derfor reagerede), når vi sang med eller dansede sammen med dem. Sjovt var det! Fantastisk velsungne sange og et forrygende show.
 
 
Om dagen var jeg bl.a. i Waterstones, jeg bliver aldrig træt af at vandre rundt i den fantastiske boghandel, og jeg fik da også købt en hel del bøger, som jeg viser frem i et snarligt indlæg! Glæd jer - der er nogle fine bøger imellem. Forbidden Planet var jeg også forbi, hvor jeg fik brugt en del penge på merchandise fra Doctor Who, Lord of the Rings og Star Wars. Forbidden Planet er en fantastisk lille butik, hvis man er vild med sci fi, Harry Potter, Lord of the Rings eller tegneserier, de har smykker, bøger, film, tasker, legetøj, postkort, plakater - alt hvad hjertet kan begære af merchandise.
 
Både torsdag og fredag var varme og skønne solskinsdage, hvor jeg ikke kun var i butikker og til koncert, men også nød solskinnet ved bl.a. Westminster Abbey og spiste lækker jordbærkage købt med fra en sød lille café på Shaftsbury Avenue. Og så mødte jeg et rigtig fint lille egern i en park.
 
 
Lørdag bød på endnu en fantastisk oplevelse, der fejrede man nemlig Dronning Elizabeths fødselsdag. Det er en officiel begivenhed, hvor hun skal overvære The Trooping of the Colours, og hun derfor kører i karet til og fra Buckingham Palace og vinker fra balkonen. Derfor samles hele kongefamilien. Jeg tog fra hotellet om formiddagen og stillede mig op sammen med en masse andre på The Mall, og der gik ikke lang tid, inden soldater gik i parade gennem gaden efterfulgt af de kongelige på hest og i kareter. Derefter ventede jeg på, at de kørte tilbage til Buckingham Palace, og så gik folkemængden op til slottet for at vinke til kongefamilien på balkonen. Selv lille Prince George var med på balkonen, det var altså bare en rigtig sjov oplevelse, som jeg er glad for, at min tur lige ramlede sammen med.
 

London er og bliver skøn, og hver gang jeg tager hjem, glæder jeg mig bare til at tage afsted igen.

tirsdag den 16. juni 2015

Mit hjerte og andre sorte huller, af Jasmine Warga

 
Mit hjerte og andre sorte huller, af Jasmine Warga, udgivet 2015, Nyt Nordisk Forlag, 3/5 stjerner (anmeldereksemplar fra Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck)

Aysel på 16 har opgivet at leve, hun går med selvmordstanker og leder efter en selvmordsmakker på internettet. Hun finder Roman på 17, der bor lige i nærheden, også han ønsker at dø. Snart planlægger de deres endeligt, mens de to lærer mere og mere om hinanden, bliver deres forbindelse stærkere og stærkere, indtil de står overfor det endelige valg: Liv eller død.
 
"Hvis man skar min mave op, ville depressionens sorte slange glide ud. Studievejledere elsker at sige: "Tænk positivt", men det er umuligt, når man har noget inden i sig, som kvæler hver eneste lillebitte gnist af lykke, man kan tvinge frem. Min krop er en effektiv kværker af positive tanker."
 
"Mit hjerte og andre sorte huller" er en fin lille roman, der beskæftiger sig med svære emner; selvmord, skyld, ensomhed og depression, men også venskab og kærlighed. Det er en roman skrevet om unge for unge. Aysel føler sig udenfor, hendes far er dømt for mord, og hendes mor har en ny familie, som Aysel bestemt ikke føler sig hjemme i eller velkommen hos. Hendes fars forbrydelse hænger som en tung sky over hendes hoved, og overalt hvor hun går, føler hun, at omverdenen dømmer hende for hans forbrydelse. Aysel har boet hos sin far, siden hendes forældre blev skilt, og forholdet til moderen er uden den store omsorg og kærlighed. Aysel er ked af det, depressiv, og så er hun blevet svigtet af dem tættest på, da tragedien rammer.

Dette er Jasmine Wargas debutroman, og hun gør det godt. Hun skildrer ungdommens problematikker på fineste vis, sproget er letlæseligt, og passende for en ungdomsroman, som dette bestemt er. Hun fører læseren ind i Aysels sind, og lader hende spejle sig i Roman, hvis familie kun vil ham det bedste. Begge føler de sig udenfor i familien, men Aysels beskrivelser af Romans mor, viser med al tydelighed, at fremmedgørelsen, han føler, udelukkende eksisterer i hans eget hoved. Warga viser hermed, hvordan menneskets sind fungerer, hvordan små ting kan blive noget helt andet, hvordan man kan føle sig stødt, svigtet eller ked af det over noget, som andre ikke skænker en tanke, eller som man nærmest selv har kreeret.
 
"Jeg trækker dynen op over hoevedet og synker ned i madrassen, lægger hænderne på maven og beder indtrængende den sorte slange om at minde mig om, at mor vil være bedre tjent med, at jeg ikke er her. Mere tryg. At det, der sker den 7. april, er bedre for hende i sidste ende. At det er det bedste for alle. Især for mig."
 
Mens Aysel altid har været en stille pige, den ensomme pige, er Roman det stik modsatte. Han er den flotte, populære basketballspiller, men som ligesom Aysel er gået totalt ned med flaget. Det sætter en stor fed streg under, at ensomhed og depression kan ramme alle, det er ikke forbeholdt de upopulære og utilpassede, men ligeså meget de populære, der synes at have styr på det hele.
 
Romanen rørte mig meget, specielt de sidste kapitler var utrolig følelsesladede, og romanen er generelt meget gribende. Warga har begået en flot debutroman, der er godt fortalt fra en teenagers synsvinkel. Om hvordan ensomheden kan æde en person op indefra. Dette er en af de romaner, hvor man bare inderligt håber, at alting skal ende godt, og at der kan være lys i mørket.

torsdag den 4. juni 2015

En sang for Issy Bradley, af Carys Bray

 
"En sang for Issy Bradley", af Carys Bray, (org. titel "A song for Issy Bradley"), udgivet 2015 (org. udg. 2014), Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 4/5 stjerner (anmeldereksemplar fra Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck)
 
Familien Bradley består af Ian og Claire og deres fire børn: Zippy, Al, Jacob og Issy. Ian er biskop i den lokale mormon-menighed i London, og familien er stærkt præget af hans tro. Selvom familien er mormoner, er det dog helt almindelige ting, der optager børnene. Zippy er 16 og forelsket, og Al drømmer kun om at blive fodboldspiller. Men da Issy dør, vendes familiens verden på hovedet. Jacob tror på mirakler og beder for, at Issy skal vende tilbage til livet, mens han øver sig på at få små dyr til at genopstå. Ian er stærk i sin tro, men vakler imellem hvad der er rigtigt for familien, og hvad der er rigtigt i troen på Gud, og endelig forsøger Claire bare at overleve, mens hun trækker sig mere og mere væk fra familien.
 
"Hun kan mærke det i sin hals, hvor den samler sig som en klump, så hun næsten ikke kan synke. Hun sætter sig, og Julie giver hende en papirserviet. Hun tørrer øjnene med den ene hånd og aer Issys ubevægelige ansigt med den anden. Hun stryger hen over Issys hage, huler hånden om hendes kind, følger snoningen i hendes øre, og hun ved det."
 
"En sang for Issy Bradley" er en rørende fortælling om en hel families sorg. Hver især føler de et ansvar for lille Issys død, og de holder alle deres følelser for dem selv. Gode minder og bebrejdelser blandes sammen i deres sorg. Religionen, der skulle være dem en trøst, bliver i stedet et åg på deres skuldre, når Ian er fast i troen, mens Claire for alvor kommer til at tvivle på det liv, hun har valgt, da hun giftede sig med Ian. Hvert medlem af familien behandler sorgen forskelligt, men de er alle stærkt præget af tabet.
 
Carys Bray har skrevet en smuk roman om at miste en man elsker. Kapitlerne repræsenterer på skift medlemmerne af familiens synsvinkler, så læseren kan følge hver persons oplevelser og følelser. Man kommer helt tæt på familien, der ophører med at fungere, da sorgen rammer. Bray har begået et utrolig fint og realistisk portræt af en families sorg, og netop dette gør romanen så vedkommende og rørende. Når børnene f.eks. ser deres lillesøster for første gang efter hendes død, og den lille krop slet ikke ligner den Issy, de kender så godt. Det er nok noget, alle der har set et familiemedlem, der er afgået ved døden, kan nikke genkendende til. Det var i hvert fald noget, der virkelig bragte tab og sorg tæt på for mig, da jeg læste bogen.
 
"Issys første ord var "ma". Alle troede, at hun mente "mor", men Al vidste, at hun sagde den anden halvdel af hans navn, og når han kom ind i et rum, og hun råbte "ma, ma, ma" og viftede med sine små søstjerne-hænder, gjorde det ham glad. Det var ikke fordi hun var noget særligt - hun havde altid savl på hagen, og halvdelen af tiden lugtede hun af lort - men hun så noget godt i ham, noget ingen andre kunne se, og derfor havde han ikke noget imod hende."
 
Midt i historien om sorg, er dette også en historie om, hvordan mennesker oplever og lever med religion. Hvordan kan man rigtig sørge over sin datters død, når ens religion siger, at man mødes igen i det evige liv efter døden? Og hvordan skal man klare det, når alle ens bekendtes reaktion på en lille piges død er, at Gud må have en grund til at kalde hende til sig? Hvordan skal en forelsket teenagepiger udtrykke sin forelskelse, når selv kys er forbudt inden ægteskab? Og hvordan skal man blive fodboldspiller, når sponsorerne for de store klubber går imod ens fars principper? Alt sammen er noget, der bliver behandlet af Carys Bray, der selv voksede op i en mormon-familie,inden hun som voksen forlod kirken.
 
"En sang for Issy Bradley" er en virkelig gribende roman, den fortæller historien om tab og sorg, men samtidig er der også håb at spore. Det er en bog, der både beskriver et barns ukuelige tro på, at man kan opnå mirakler og en kvindes tro på det modsatte. Romanen beskriver sorg på fem måder én for hver af de fem familiemedlemmer. En rørende, vedkommende og varm roman om en families sværeste tid.

onsdag den 3. juni 2015

Jordemoderen, af Katja Kettu

"Jordemoderen", af Katja Kettu, (org. titel "Kätilö"), udgivet 2015 (org. udg. 2011), Forlaget People's Press, 3/5 stjerner (anmeldereksemplar fra People's Press)

Jordemoderen Vildøje møder på vejen til en fødsel den tyske SS-officer Johannes Angelhorst, et møde der kommer til at definere hendes liv. Året er 1944, og Anden Verdenskrig raser. Vildøje følger efter sin elskede Johannes til fangelejren Titovka, her skal han virke som officer, og hun hjælper til som sygeplejerske. Det er et grusomt sted, hvor mennesker og dyr nærmest bliver ét. Operation Kostald er det eneste sted, jordemoderen ikke må komme, stedet hvor alle kvinder, der kommer til lejren, ellers bliver anbragt. Finlands alliance med Tyskland vakler, og snart er Vildøje i fare, alt imens hendes elskede Johannes bliver mere og mere traumatiseret af krigens grusomheder.

"Jeg stod dækket fra top til tå i blod og slimhinder, og navlestregen, som jeg lige havde bidt over, hang og dinglede fra min mundvig. Jeg spyttede den ud på gulvet og bad: Se ikke på mig. Kære Gud, lad ham ikke se mig. Se ikke på mig nu. Inden jeg nåede at flygte, hvilede dine øjne allerede på mig, dine pupiller stillede skarpt, og du rynkede øjenbrynene, som en naturforsker, når han møder en uidentificeret slimdyrart. Helt kort, hurtigere end man kan blinke med øjnene, kunne jeg mærke noget forandre sig, og i et kort øjeblik var det hannens blik, hanrensdyret, der havde fået færten af et hunrensdyr."

"Jordemoderen" er ikke en bog for sarte sjæle. Den er barsk, grafisk i sit sprog og til tider direkte ulækker: Den er rå! Den maler et grusomt portræt af menneskers liv under krigen og i fangelejre. Fødsler, aborter, mord og voldtægt beskrives detaljeret og uden nogen form for medfølelse. Katja Kettu har skrevet en roman, der efterlader læseren med en knude i maven og en klump i halsen.

Denne bog er et af de sjældne tilfælde, hvor jeg er virkelig i tvivl om, hvad jeg synes om den. Kettu har begået en utrolig velskrevet roman. Handlingen bevæger sig frem og tilbage i tid, og den er fortalt gennem en række dagbogsbreve og hemmelige kodede beskeder fra spioner i og omkring en hemmelig hytte ved Død Mands Fjord. Fortid, fremtid og nutid spiller sammen på en utrolig fin måde fra start til slut. Man bliver vævet længere og længere ind i historien, hvor personer dukker op i fortællinger på kryds og tværs af både tid og sted. Og netop derfor er det en virkelig velskrevet roman. På den anden side følte jeg mig af og til nærmest frastødt af både protagonisten Vildøje såvel som samtlige andre karakterer i romanen, og endda af romanen selv. Den er så nøgen i sit udtryk: Når en hund æder sine hvalpe, eller en abort beskrives ned i mindste detalje, eller tænder slås ud. Jeg endte på en lige over middel karakter. Denne bog er ærlig i sit udtryk, og yderst velformuleret, men samtidig kunne jeg ikke sætte den højere, når jeg til tider følte mig så dårligt tilpas, imens jeg læste den. Dette er dog netop Kettus styrke, hun har formået at skrive en roman, der virkelig får lidelsen tæt på læseren. Og det tager jeg hatten af for!

"Når alle mændene var gået, sad hun i mørket på kanten af sin seng og sang. Den multebærduftende kvinde var den eneste, der udviste selv den mindste smule venlighed over for mig. Alle de andre forholdt sig til mig med åben fjendtlighed, jeg var jo den frygtede og skrækindjagende Fräulein Schwester,"

Vildøjes kærlighed til Johannes er omdrejningspunktet i denne roman, og hendes kærlighed er voldsom, den afspejler ligesom alt andet i romanen en voldsomhed i alt kropsligt, hun hungrer efter ham og kan ikke undvære ham. Der er noget dyrisk over den tiltrækning, hun oplever, og netop det dyriske synes at spille en stor rolle i romanen. Krigen har resulteret i en degeneration af mennesket, det er dræb eller bliv dræbt! Johannes er stærkt præget af krigen, hans erindring af krigshandlingerne er tågede og nærmest ikkeeksisterende. Han forsøger at holde sig udenfor, og han fokuserer på at fotografere krigen i stedet for at medvirke i den. Mens Vildøjes seksualitet er voldsom, er Johannes' billeder et udtryk for præcis det samme,  når han ikke kun fotograferer krigen men også nøgne kvinder, der medvirker i den. Katja Kettu fremstiller i romanen krigens gru, men det samme gør romanens karakterer.

Katja Kettus "Jordemoderen" er en barsk omgang, velskrevet og flot. Den er ikke for sarte sjæle, men den er også læsningen værd. En fascinerende historie om krig og kærlighed, der virkelig sætter gang i tankerne hos læseren. For hvor går grænsen, og kan en så voldsom kærlighed ende lykkeligt?

tirsdag den 2. juni 2015

Sommerbiblioteket


Sommerbiblioteket er et nyt tiltag i Kolding. Det er et dejligt samarbejde mellem Kolding Bibliotek og Nicolai. For de der ikke kender Nicolai, danner det rammen for et kulturelt centrum i Kolding, hvor man kan finde Kolding Stadsarkiv, Nicolai for Børn, House of Design og Nicolai Biograf. Nicolai har hjemme i en tidligere skole, og det er i den gamle skolegård, at Sommerbiblioteket nu har hjemme.

Sommerbiblioteket er et sted, hvor man ikke bare kan slå sig ned med en god bog, projektet indbyder også til at bytte bøger. De flotte træreoler i gården er fyldt med bøger, der er afleveret af koldingenserne. Her kan man finde en ny bog og aflevere en gammel, og så kan man nyde sommeren på en bænk med den nyfundne bog i skødet. Der er biografier, børnebøger, romaner, engelske bøger, tyske bøger og fagbøger - alt hvad hjertet kan begære. Hver dag bliver der endda stillet en helt ny bog på hylden, disse bøger er sponsoreret af forskellige forlag. Det er helt gratis at tage en bog fra reolerne, men Sommerbiblioteket opfordrer selvfølgelig til, at man afleverer en bog, når man selv finder en. Sommerbiblioteket giver mulighed for nye læseoplevelser, og gør det muligt at dele ens yndlingsbøger med andre.

Læsning har altid præget mine sommerferier, det er skønt at sidde i sommervarmen med en god bog og nyde varmen. Og Sommerbiblioteket inviterer netop bøgerne udenfor, for reolerne står ude i al slags vejr, og de er designet på så fin en måde, at bøgerne er beskyttet mod vejr og vind. Bøgerne og læsningen er sat i fokus, og hvad kunne være mere skønt end at finde en spændende bog og læse den i sommersolen?

Jeg har selv allerede byttet to bøger i Sommerbiblioteket. Den første bog, jeg faldt over var Virginia Woolfs roman "Orlando" i en gammel og lidt slidt men skøn udgave, og den anden "Father Brown" af G. K. Chesterton, der er en samling af kriminalhistorier med Father Brown som detektiv.

Jeg glæder mig til at gå på opdagelse i Sommerbiblioteket hele sommeren, og nyde den herlige stemning, der er at finde i den gamle skolegård.