søndag den 28. februar 2016

The Academy Awards - Fra bøger til film


I aften er det tid til årets Oscar-uddeling, jeg skal traditionen tro sidde hele natten foran tv'et og følge med. Jeg glæder mig hvert år som et lille barn til at se de smukke kjoler (og forhåbentlig fede jakkesæt), høre takketalerne og bare følge med i denne fejring af film. Jeg var 13, da jeg så min første Oscar-uddeling. Det var dengang Lord of the Rings: Return of the King vandt, hvilket var en helt perfekt afslutning på min Oscar-oplevelse, for jeg var (og er) kæmpe Ringenes Herre fan. Jeg har altid været en stor film-nørd, og er der et sted, hvor min kærlighed til film og min kærlighed til bøger forenes, så er det, når en god bog bliver til en god film. Derfor har jeg i anledningen af Oscar-uddelingen fundet nogle af mine  favoritter frem, når det kommer til filmatiserede bøger.

"Romeo and Juliet", af William Shakespeare. Filmen er instrueret af Franco Zeffirelli, den vandt to Oscars og var også nomineret til prisen for 'Bedste Film' i 1968. Det er en skøn film, som man bestemt ikke må snyde sig selv for, hvis man godt kan lide en god gammeldags filmklassiker eller bare synes om Shakespeare. Dramaet er jo en klassiker, en af de mest kendte kærlighedshistorier, der findes. Derudover blev filmen "Romeo + Juliet" instrueret af Baz Luhrman i 1997 nomineret til en enkelt Oscar - også en skøn film.

"Extremely Loud and Incredibly Close", af Jonathan Safran Foer. Filmen er instrueret Stephen Daldry, og den var bl.a. nomineret til en Oscar for 'Bedste Film' i 2012. Jeg nød bogen meget mere end filmen, der dog havde nogle fantastiske scener.

"The English Patient", af Michael Ondaatje. Filmen er instrueret af Anthony Minghella, og den vandt i 1997 9 Oscars, deriblandt prisen for 'Bedste Film', Juliette Binoche vandt for prisen for 'Bedste kvindelige birolle', mens Ralph Fiennes var nomineret til prisen for 'Bedste mandlige hovedrolle'. Bogen er en helt fantastisk sanselig oplevelse, og filmen fortolker netop dette på fineste vis.

"Sense and Sensibility", af Jane Austen. Filmen er instrueret Ang Lee. I 1996 vandt Emma Thompson en Oscar for 'Bedste manuskript', mens både hun og Kate Winslet var nomineret for deres roller som Elinor og Marianne. Filmen byder også på en helt fantastisk Alan Rickman som Colonel Brandon. Austens roman er en af mine yndlings bøger, men jeg så faktisk filmen, inden jeg læste bogen, og jeg er mindst lige så begejstret for filmen som for bogen.

"The Invention of Hugo Cabret", af Brian Selznick kom i filmudgaven til at hedde "Hugo" og er instrueret af Martin Scorsese. Filmen blev i 2012 nomineret til hele 11 Oscars, og den vandt 5. Bogen egner sig virkelig godt til en filmatisering, den handler om filmkunsten og er bygget nærmest filmisk op. Skøn bog og skøn film.

"Atonement", af Ian McEwan. Filmen er instrueret af Joe Wright, den vandt en Oscar i 2008 for 'Bedste musik', og den var nomineret i yderligere seks kategorier bl.a. var Saoirse Ronan nomineret til prisen for 'Bedste kvindelige birolle', og hun er jo nomineret igen i år for sin rolle i "Brooklyn". "Atonement" er min absolutte yndlings roman, og jeg var utrolig glad, da jeg så filmen, for den levede helt op til forventningerne, og jeg er stadig lidt utilfreds med, at James McAvoy ikke blev nomineret.

"Hamlet", af William Shakespeare. Filmen er instrueret af Kenneth Branagh, og den var i 1997 nomineret til fire Oscars heriblandt for bedste manuskript. Filmatiseringen instrueret af Laurence Olivier vandt i 1949 fire Oscars heriblandt prisen for 'Bedste film' og Laurence Olivier vandt for sin rolle som Hamlet. Begge film er gode, jeg holder dog mest af Branaghs udgave, hvor et væld af fantastiske skuespillere er med. Hamlet er mit absolutte yndlingsdrama, og jeg kan godt lide, at filmatiseringerne er så tro mod Shakespeares tekst.

"The Lord of the Rings", af J.R.R. Tolkien. Filmene er instrueret af Peter Jackson. Trilogien: "The Fellowship of the Ring", "The Two Towers" og "Return of the King" modtog i alt 30 nomineringer, og filmene vandt 17 Oscars i 2002, 2003 og 2004. Jeg fik bøgerne læst højt af min mor, men jeg holder egentlig langt mere af filmene end bøgerne, som jeg synes er en smule langtrukne.

Det er altid fantastisk, når en bog, man holder af, bliver til en virkelig god film: Når man endelig får lov til at se personerne, man forestillede sig, da man læste bogen, komme til live på det store lærred. Eller når man bliver nødt til at læse bogen bag en film, man lige har set, fordi den var så god. Jeg elsker det samspil, der er mellem bøger og film, når man kan se ordene på siderne af bøgerne komme til live i filmens verden. Selvom filmatiseringer både kan være skønne og skuffende, så er det alligevel altid skønt at se en fortolkning af en historie, som man holder meget af.
 
Sidder I klar foran tv'et i aften, når Oscar-showet ruller over skærmen?

fredag den 26. februar 2016

Currently reading #22



 
Lige nu læser jeg en roman, som har stået på min læseliste i årevis: "Little Women", af Louisa May Alcott. Faktisk har jeg været i gang med den en gang tidligere, da jeg købte bogen som læsning i lufthavnen på vej hjem fra London, men jeg måtte sande, at jeg var alt for træt til at læse, så jeg startede fornylig forfra. Jeg nyder virkelig at læse historien om de fire March søstre; Meg, Jo, Beth og Amy. Romanen er så fint sat sammen af små kapitler, hvoraf mange nærmest er små selvstændige historier. Alcott har skrevet yderst fine personer, og jeg holder virkelig af, hvor forskellige søstrene er fra den temperamentsfulde og belæste Jo til den generte og musikelskende Beth. De har hver deres styrker og svagheder. Samtidig er det sjovt, at de små kapitler ofte ender på en lidt belærende facon, når de fire søstre f.eks. finder ud af, at det egentlig slet ikke er så sjovt, når man skal stå for hele husholdningen uden hjælp eller, at det heller ikke er specielt sjovt bare at slappe af hele tiden. Det er den der moraliserende gammeldags børnebogsfacon, som bare er noget af det skønneste. Jeg er lidt over halvvejs i romanen, men den er dejligt hurtigt læst, fordi teksten er så fin og enkel. Det er altså en bog, som både egner sig til mindre piger såvel som den voksne læser. Og så synes jeg, at den passer så fint til den lille buket erantis og vintergækker, jeg plukkede på min gåtur i formiddags.

Hvad læser I i øjeblikket?

torsdag den 25. februar 2016

Nye bøger til reolen #2 - og et besøg på British Library



I august besøgte jeg det fantastiske British Library i London, hvor nogle af de største litterære skatte gemmer sig. Der er naturligvis også en fin lille boghandel på stedet, hvor det var virkelig svært ikke at gå helt shopamok imellem de mange smukke og gode bøger. British Library er et sted, som man ikke må snyde sig selv for, hvis man elsker bøger.
British Library har en fast udstilling: 'Treasures of the British Library", hvor de udstiller nogle af de mest interessante skatte fra bibliotekets gemmer. Udstillingen er gratis, men man må desværre ikke tage billeder derinde. Det er ikke småting, som biblioteket her har udstillet: Det originale manuskript af Jane Austens Persuasion, manuskripter fra Charles Dickens' hånd, manuskriptet af Jane Eyre, af Charlotte Brontë. Der er nodeark skrevet af Mozart, Beethoven og et væld af legendariske komponister. Originale håndskrevne sangtekster (inklusiv rettelser) af The Beatles, gamle smukke bibler, manuskriptet til Beowulf, Leonardo Da Vincis notesbog og førsteudgaver af Shakespeare. Jeg kunne blive ved, der er så mange helt fantastiske ting gemt i den bygning. Det var faktisk helt overvældende at gå rundt blandt disse litterære og kulturelle skatte, og jeg var igennem udstillingen flere gange. Blandt de udstillede genstande var også Jane Austens "skrivebord", en fin kasse med en masse skuffer og et hældende låg, hvor hun sad og skrev, jeg må indrømme, at jeg dvælede lidt ved netop denne del af udstillingen, for når det så er udstillet sammen med manuskriptet af Persuasion, så er det jo nærmest den hellige gral for Austen-fans. Det samme gjorde sig gældende for førsteudgaverne af Shakespeare, det er jo det tætteste, man kan komme på den originale tekst.
British Library gemmer også på en helt fantastisk boghandel, hvor der er et væld af skønne bøger og en masse litterær merchandise, der er paraplyer med Alice in Wonderland, Jane Austen dukker, blokke, magneter, kuglepenne, bogmærker og postkort med alle mulige forfattere.
De fire fine bøger jeg fandt:
Wuthering Heights af Emily Brontë, jeg har længe ønsket mig en af disse udgaver fra Knickerbocker Classics. Synes de er så fine i designet, og så er indbindingen bare helt speciel.
The Hunting of the Snark af Lewis Carroll er en utrolig smuk faksimile udgave af dette nonsensdigt, som Carroll har skrevet om jagten på en Snark.
Seven Novels af Jules Verne har jeg længe ønsket mig i denne udgave fra Barnes & Nobles, den er simpelthen så flot!
The Complete Works af William Shakespeare. Jeg leder altid efter smukke udgaver af Shakespeares værker, og jeg synes, at den her var virkelig fin og lidt anderledes i designet.
Udover de fire bøger måtte jeg også have lidt souvenirs med hjem. Den lille knap med blomster er inspireret af perioden, hvor Jane Austen skrev sine bøger, og der var så mange smukke knapper, de er lavet af ler og alle dekoreret med en fin glasur. Den lille bog om Beowulf knytter sig til udstillingen af bibliotekets skatte og fortæller en masse om værket. Bogmærkerne elsker jeg, det er Charlotte Brontë, Charles Dickens, Jane Austen og William Shakespeare, og de er simpelthen så søde. Nøgleringen er med British Librarys logo - en ægte lille souvenir.
Der er løbende nye udstillinger på British Library, og jeg skal helt sikkert tilbage og kigge igen, når jeg engang atter befinder mig i London.

onsdag den 24. februar 2016

The Circle, af Dave Eggers

 
"The Circle", af Dave Eggers, udgivet 2015, People's Press, 5/5 stjerner, anmeldereksemplar fra People's Press.

Mae Holland har fået drømmejobbet ved det store og magtfulde internetselskab The Circle. Det er hendes livs chance, for det er alle unges drøm at arbejde netop der. Her er det fællesskabet, der er i centrum, og man skal hele tiden være online og forbundet via sociale medier. The Circle er ikke bare det mest populære sociale medie, her findes også hjernerne bag nogle af verdens mest banebrydende opfindelser. Men måske ånder alt ikke fred og idyl, Maes liv bliver mere og mere fokuseret på The Circle, og snart forandrer verden sig.
 
"ALT, HVAD DER SKER, SKAL FREM I LYSET. "Vi står på tærsklen til Den Anden Oplysningstid, folkens. Og her mener jeg ikke en ny bygning på campus. Jeg mener en epoke, hvor vi ikke lader størstedelen af folks tanker og handlinger og bedrifter og læring glide os af hænde som fra en hullet spand. Det har vi allerede gjort én gang. Det hed Middelalderen - Den Mørke Middelalder. [...] Men sådan behøver det ikke at være. Ikke med de her kameraer og ikke med The Circles mission." "
 
De sociale medier er allestedsnærværende i det moderne menneskes liv. Facebook, twitter, instagram, linkedin osv. osv. Dave Eggers' "The Circle" fortæller om en verden, hvor de sociale medier og konstant overvågning snart bliver mere og mere en essentiel del af den måde, hvorpå mennesker ser og opfatter verden på. Kameraer kan installeres overalt, og alle har lige adgang til dem. Maes nye job indebærer ikke kun, at hun opfylder sin arbejdsbeskrivelse, hun skal også være aktiv på det sociale netværk, noget der vægtes ligeså højt, hvis næsten ikke højere. Flere og flere computerskærme pryder Maes skrivebord, og hun bliver et lysende eksempel for læseren på, hvordan de sociale medier kræver mere og mere af et menneske.

Dave Eggers har begået et mesterværk af en nærmest dystopisk roman, hvor en verden ikke langt fra vores bliver mere og mere præget af total overvågning. Det er en utrolig velskrevet roman, der fik mig til at ville læse hurtigere og hurtigere. Det utroligt fine ved denne roman er, at man som læser bliver mere og mere klar over, hvor syge de opfindelser er, som The Circle står bag, men at Mae, der fungerer som læserens indgang til historien bare bliver mere og mere opslugt af det, som virksomheden står for: Cirklen skal fuldendes og gennemsigtighed skal råde.
 
Mae er en virkelig interessant person at følge, for hun er forblændet af den verden, hun møder. Eggers har i det hele taget skabt et glimrende og varieret persongalleri. Maes bedste veninde, Annie, der har skaffet hende jobbet, er det perfekte eksempel på en medarbejder hos The Circle, hun er hårdtarbejdende, frisk og smilende. Kalden, en mand som Mae fascineres af, er præget af mystik og selvsikkerhed og endelig er der Francis, hvis fortid præger ham og driver ham i sit arbejde med overvågning. "The Circle" er fyldt med spænding, romantik, den er tankevækkende og medrivende, og det er personerne i romanen, deres udvikling og samspil, der virkelig gør indtryk, når læseren får et indblik i, hvad et overvågningssamfund gør ved menneskets natur.
 
"Hun begyndte at gøre sig lidt flere overvejelser om sin påklædning på arbejdet. Hun tænkte mere over, hvor hun kløede sig, hvornår hun pudsede næse og hvordan. Men det var en god måde at tænke på, en god justering. Og nu hvor hun vidste, at hun blev iagttaget, at The Circle med et trylleslag var blevet den mest sete arbejdsplads i verden, mindede det hende i langt højere grad end før om, hvor drastisk hendes liv rent faktisk havde ændret sig i løbet af ganske få måneder."
 
"The Circle" maler et billede af en verden milevidt fra den, som vi lever i, men på samme tid repræsenterer romanen en udvikling, der ligger skræmmende tæt på vores egen virkelighed. Nye opfindelser gør det hele tiden nemmere at overvåge, men hvad er prisen for et overvågningssamfund? Man kan måske komme kriminaliteten til livs, men hvad er de personlige omkostninger, og hvad vil det betyde for et menneske at få hele sit liv næsten endda sine inderste tanker blotlagt. Dette er netop, hvad Eggers udforsker med "The Circle", hvor det at være 'transparent' vinder mere og mere frem, hvor man konstant er udstyret med kamera og mikrofon, og alle kan følge med i ens liv.

Dave Eggers har skrevet en fantastisk spændende roman, der sætter de sociale medier og overvågningssamfundet i fokus, og giver et indblik i, hvad betydningen af disse medier har for mennesket, og hvor langt ude vi kan ende, hvis man konstant blotlægger sig selv. "The Circle" rammer plet, fordi den ligger så tæt op af den udvikling, der sker i samfundet lige nu. Læs den!

tirsdag den 23. februar 2016

Bogudsalg 2016


Årets bogudsalg har jeg ventet på længe, først ventede jeg spændt på årets katalog og blev glædeligt overrasket, da Arnold Busck var så søde at sende en mail dagen før, kataloget blev offentliggjort, så jeg kunne få et sneakpeak på indholdet af årets bogudsalg. Samtidig inviterede de til førudsalg og bød på en goodiebag med tre valgfri bøger fra årets udsalg og lidt ekstra godt. Jeg har i mange år  stået klar, når bogudsalget tager sin begyndelse, der er sådan en fin stemning, når mennesker skynder sig rundt efter præcis de bøger, de har udset sig, eller går rundt i astadigt tempo og kigger på de mange titler. Det var præcis på samme måde i år, en enkelt ældre mand skyndte sig rundt blandt de mange borde, mens mange andre gik rundt og kiggede mere roligt.

I går var jeg så til førudsalg og fandt ud over de tre bøger, som Arnold Busck var så søde at sponsorere, tre bøger for 100 kroner. De engelske bøger, som er på udsalg i år er en fin blanding af klassikere, moderne klassikere og nyere romantiske og spændende titler. Jeg plejer altid at finde noget i den engelske afdeling, når de er så billige, og jeg er simpelthen så glad for, at de engelske bøger også er begyndt at komme på bogudsalg, jeg håber på flere engelske titler i bogudsalget i fremtiden.
 
 
"About a Boy" af Nick Hornby kender jeg kun gennem filmen af samme navn, som, jeg synes, er rigtig god, og jeg har længe ønsket at få læst noget mere af Hornby.
"The Name of the Rose", af Umberto Eco, synes jeg, var så flot. Jeg har en svaghed for Vintages paperbacks. Jeg har ledt efter en billig men lidt pænere udgave end min danske hardback, og så kan man jo meget passende mindes Umberto Eco, der gik bort i weekenden.
"Revolutionary Road", af Richard Yates har jeg hørt rigtig meget godt om, så den røg med i tilbuddet om 3 for 100.


De tre bøger, jeg fik af Arnold Busck var nogle bøger, som jeg har kigget på længe, og som jeg var ret glad for endelig kom på udsalg.
 
"Eremitten", af Thomas Rydahl har jeg længe ønsket at læse, så nu skal jeg endelig i gang med den. Jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke har fået den købt noget før, men nu er den i hvert fald at finde i bogreolen.
"Krestens breve og dagbøger" valgte jeg, fordi jeg altid har været fascineret af de store krige, og brevudvekslinger og gamle dagbøger er altid interessant læsning. Denne bog synes altså helt perfekt, og det bliver spændende at give sig i kast med de historiske dokumenter.
"Arthurs Fald", af J.R.R. Tolkien er udgivet posthumt og er altså ikke færdiggjort. Jeg samler lidt på de smukke danske udgaver af Tolkiens værker, det begyndte jeg på, da jeg blev fan af Ringenes Herre filmene. Jeg blev glædelig overrasket, da jeg opdagede, at denne udgave både indeholder teksten på dansk og engelsk, hvilket simpelthen er så fint.

Jeg tror, at jeg skal forbi Arnold Busck igen i løbet af udsalgsperioden for at kigge lidt mere på de mange bøger, så det kan jo være, at der bliver købt lidt ekstra inden årets bogudsalg er omme. Jeg har i hvert fald kig på lidt flere af de engelske bøger og et par fagbøger.

Har I købt noget på årets Bogudsalg?

 

tirsdag den 16. februar 2016

Logbog fra et livsforlis, af Erik Valeur


"Logbog fra et livsforlis", af Erik Valeur, udgivet 2015, forlaget Politiken, 4/5 stjerner, anmeldereksemplar fra Politikens forlag

Viggo Larsen er ikke som mænd er flest, han lever en tilbagetrukken tilværelse i et fyrtårn, og han bliver overvåget af Malin. Viggo er vokset op i Søborg, han har hele sin barndom lidt af forfærdelige syner, og han har altid været anderledes. På årets første dag forsvinder en ældre kvinde, der ikke er hvem som helst, moderen til Danmarks Statsminister og Justitsminister, Enkefru Blegmann, kan ikke bare sådan forsvinde. Søborg binder de to historier sammen, og fortid og nutid væves sammen, da hemmeligheder begynder at blive trevlet op.
 
"Kvinden. Havet. Hænderne. Hænderne var rakt frem mod ham, som om kvinden ville kalde ham til sig. Viggo Larsen var vågnet med et lille skrig, som ingen hørte, fordi han altid sov alene. I mørket fornemmede han allerede dengang, hvad drømmen betød, og det var derfor han som voksen kaldte sin drøm med synet af kvinden for Varslet."
 
"Logbog fra et livsforlis" er en interessant og spændende roman, Valeur formår på fin vis at veksle mellem historier fra persongalleriets barn- og ungdom, og mysteriet med den forsvundne fru Blegmann. Fortælleren, Malin, stammer fra samme område som stort set hele persongalleriet. Hun er dog yngre end Blegmann-brødrene og vennegruppen Viggo, Verner, Agnes, Theis og Ole. Der gik alle i skole samtidig. Valeurs jeg-fortæller er derfor både en person, der ved en masse om fortidens spøgelser, men samtidig står hun udenfor fortællingen, og hun må ligesom efterforskerne af enkefruens forsvinden optrevle historierne om, hvad der virkelig foregik i Søborg, da Viggo voksede op. Fortidens synder er ikke glemt!

"Logbog fra et livsforlis" byder på en virkelig interessant og ganske nuanceret historie. Alligevel følte jeg, at der manglede et eller andet, at historien havde taget en mere overraskende drejning, i stedet følte jeg, at den byggede op til et episk klimaks, og denne forventning blev ikke indfriet. Bogen lider under, at man som læser har en fornemmelse af, at romanen forsøger at være noget, som den ikke er. Når der henvises til Shakespeare, og det mest af alt føles som namedropping. Den er for ambitiøs på egne vegne. F.eks. bliver understregningen af, at de mange børn fra Søborg alle bliver drillet pga. mærkværdige stavemåder af deres efternavne fortærsket og fortænkt, noget der ingen indflydelse har på plottet, og som bare synes at være fyld.
 
"I begyndelsen af mit ophold på næsset havde jeg blot betragtet min beluring af Viggo Larsen som en nødvendig del af den opgave, jeg skulle løse: beskriv ham, bedøm ham og knyt kontakt til ham med henblik på en dag at fortælle ham, det der skal fortælles..."
 
Valeurs kapitelinddeling virker upåklageligt med sin vekslen mellem nutiden og 60erne og 70erne. Persongallleriet er interessant, og der bliver snart fokus på andre mystiske hændelser end enkefruens forsvinden. Viggo har hele sit liv set syner, han har altid været anderledes. Han har aldrig kendt sin far, i stedet har han sammen med sin mor boet hos sine bedsteforældre i Søborg, den stille og rare mormor og den altid sure morfar, der ikke er den bedste støtte for et frygtsomt barn. Viggos ophold i fyret ved kysten bliver baggrunden for en efterforskning, der tager udgangspunkt i historiske skrifter og som hele tiden vender tilbage til hans egne syner.

"Logbog fra et livsforlis" er en spændende roman, der for mig er lige på grænsen til en krimi.  Valeurs historie er til tider medrivende, men mangler alligevel et eller andet for, at den kunne leve helt op til forventningerne.

onsdag den 10. februar 2016

Trolddom og Falkefjer, af Helle Ryding



"Trolddom og Falkefjer", af Helle Ryding, udgivet 2015, Nyt Nordisk Forlag, 3/5 stjerner, anmeldereksemplar fra Nyt Nordisk Forlag

Silja er tjenestepige på ridder Regnars borg, hun er falkoner og ven med Regnars søn Egill. Hverdagen ændres dog drastisk, da Regnar vender hjem med sin nye smukke brud, Flavia. Egill nærer et indædt had til sin nye stedmor, og Silja indblandes snart i situationen, der ender med, at de begge bliver ofre for trolddom. Silja anklages for at slå Egill ihjel og må se sig selv jaget på flugt fra borgen og alt, hun kender med kun en falk som selskab. Indtil hun møder de mystiske Arvid og Sigurd.

"Jeg kunne rigtig godt lide Egill. Det var ikke kun, fordi han var flot. I modsætning til Hr. Regnar straffede han aldrig karlene med pisk. Og han var altid flink imod mig, selvom mine forældre var fattige kræmmere. Når vi var på jagt sammen, fortalte han mig alle mulige ting, som han vidste, jeg gerne ville vide noget om. Men nu insisterede han på, at vi rottede os sammen mod Fru Flavia."

"Trolddom og Falkefjer" byder på en rigtig spændende historie, en klassisk fortælling med trolddom, ondskab, kærlighed, familie og om at finde et sted, hvor man hører til. Rydings historie er ikke specielt original, den trækker meget på de klassiske fortællinger fra eventyrgenren. Men det er en god historie, og det velkendte fra eventyrgenren giver læseren et fast holdepunkt og en ramme for fortællingen. Historien bliver desværre ikke foldet ud på bedste vis, og den virker simpelthen forhastet. Dette skyldes måske i høj grad valget af aldersgruppe, som bogen skal henvende sig til. Jeg ville ønske, at man havde udfoldet historien bedre og hævet niveauet, for så havde bogen faktisk haft potentiale til at blive rigtig god.

Illustrationerne af Lars Gabel er smukke og stemningsfyldte, dog er de ikke blevet placeret på bedste vis. Illustrationerne går igen bare i spejlvendt udgave, hvilket ikke hænger helt sammen, når en af personerne f.eks. har en højre arm, der er forvandlet til en vinge, og de spejlvendte illustrationer viser en venstre vinge. Det er måske nok små ting, men alligevel generende, specielt fordi illustrationerne er så flot udført. Desværre var illustrationerne også placeret inden hvert kapitel, og de afslørede derved, hvor plottet var på vej hen, det er super ærgerligt.

"Men den brændende skikkelse fortsatte frem mod mig uden at standse. Mine hænder begyndte at ryste, mens jeg stod med buestrengen spændt. Så kom pludselig endnu en skikkelse løbende ud fra samme sted. >>Nej, Mester! Mzazadim-dim!<< Et skarpt, blåt lysskær blændede mig. Derefter blev der igen mørkt."

"Trolddom og Falkefjer" byder på et fint persongalleri, der i høj grad er fyldt med klassiske karakterer, som man kender fra eventyr- og fantasygenren. Silja er i centrum, hun er både en pige, der er usikker på sin fremtid, men som samtidig kan klare sig selv. Egill er den klassiske gode rige dreng. Flavia den onde troldkvinde, der med sit smukke udseende kan narre enhver. Sigurd og Arvid har også magi, de er helt sikkert de mest interessante karakterer, der både tilfører bogen humor og varme.

Rydings lille bog byder både på girlpower, magi, kærlighed, humor og eventyr. Den er henvendt til 8-11 årige, og kan også sagtens læses højt. En historie, jeg ville ønske, var længere, så den virkelig kunne fange et bredere og måske mere læsestærkt publikum, da ville historiens potentiale virkelig kunne udfolde sig.

tirsdag den 9. februar 2016

Sæt en vagtpost ud, af Harper Lee


"Sæt en vagtpost ud", af Harper Lee, (org. titel Go set af watchman), udgivet i 2015, forlaget Lindhardt & Ringhof, 3/5 stjerner (anmeldereksemplar fra Lindhardt & Ringhof)

Seksogtyveårige Jean Louise "Scout" Finch vender hjem til Maycomb fra New York for at besøge sin far Atticus. Men alt er ikke, som det plejer i den lille by, hvor raceproblematikken efterhånden er på sit højeste i 1950ernes USA. Snart indser Jean Louise, at hun må genoverveje forholdet til sin far og se sig konfronteret med et verdensbillede, som hun langt fra er enig i.
 
"Atticus Finch knappede sin venstre manchet og trak den så forsigtigt tilbage. Tyve minutter i to. Nogle dage bar han to ure: Han bar to i dag, et gammelt lommeur hans børn havde lånt, da de var små, og et armbåndsur. Det første var af vane, det andet brugte han til at finde ud af, hvad klokken var, når han ikke kunne bevæge fingrene nok til at dykke ned i sin urlomme. Han havde været en stor mand, før alderen og gigten havde reduceret ham til gennemsnitlig højde."
 
Harper Lee har skrevet en af de største klassikere indenfor moderne amerikansk litteratur: "Dræb ikke en sangfugl". Hun skrev kun den ene bog, og derfor var det intet mindre end en sensation, da man offentliggjorde udgivelsen af "Sæt en vagtpost ud". En roman, som omhandler samme persongalleri og samfund, som "Dræb ikke en sangfugl" så smukt fortalte om. Denne roman er dog ikke bare en fortsættelse til Lees klassiker, den er et forstudie. "Sæt en vagpost ud" er altså skrevet først, og herefter bearbejdede Harper Lee bogen, så den blev til "Dræb ikke en sangfugl". Derfor er det svært at læse denne bog uden at have "Dræb ikke en sangfugl" i baghovedet, og det er svært at adskille den fuldstændig fra den klassiske fortælling, som har begejstret læsere i generationer. Hvilket denne anmeldelse også bærer præg af, for hvordan adskiller man en af de største moderne klassikere fra dens forstudie?!

Historien om, hvad der videre skete med Jean Louise Finch er fascinerende. Det glorificerede billede af Atticus Finch, som man lærte at kende i "Dræb ikke en sangfugl" får nogle ridser i lakken. Det er ikke længere den seksårige Scout, der fungerer som fortæller. Fortælleren, der stolt iagttog sin fars gerninger. I stedet byder denne roman på historien om en ung kvinde, der ved, hvad hun vil og har sine egne meninger, og som også snart må adskille dem fra sin fars. Det er historien om en ung kvinde, der er ved at finde sig selv og sin rolle i verden. Harper Lee har skrevet en historie, der på sin vis ligger i fin forlængelse af "Dræb ikke en sangfugl", her får man endelig den rigtige historie fremfor en lille piges udlægning. Det nu mere moderne Maycomb virker på én gang velkendt, men samtidig er det stærkt forandret. Noget som både gør sig gældende for Jean Louise og læseren, det er fascinerende som læser at skulle lære det nye Maycomb at kende på samme måde, som det synes fremmed for Jean Louise.
 
"Hun så ned på rækkerne af kendte hoveder: hvidt hår, brunt hår, hår, der var omhyggeligt redt for at skjule, at der ikke var hår, og hun erindrede, hvordan hun for længe siden, når retssager var kedelige, stille sigtede med gennemtyggede papirkugler mod de skinnende, kuplede hoveder dernede. Dommer Taylor greb hende i det en dag og truede hende med en arrestordre."
 
Flere afsnit fra "Dræb ikke en sangfugl" optræder igen her i "Sæt en vagtpost ud", men der er også markante forandringer i forhistorien til denne roman. Retssagen der spiller en central rolle i "Dræb ikke en sangfugl" får i denne roman ændret sit udfald, i én roman bliver manden dømt i den anden går han fri. En markant og næsten umulig ændring i plottet, som her med al tydelighed viser, at denne roman ikke er blevet redigeret, så historien stemmer overens med Lees debutroman. Raceproblematikken er igen i centrum for denne roman, og mens den er baggrunden for historien, får læseren også historien om Jean Louises nye liv langt fra Maycomb og hendes kamp for at finde sin plads og for at finde ud af om hun virkelig elsker Henry, den unge mand, som hun har kendt siden barndommen.

"Sæt en vagtpost ud" kan sagtens stå alene som roman, men på niveau med "Dræb ikke en sangfugl" er den desværre ikke. Harper Lees nyudgivne roman er bestemt en læsning værd, men forvent ikke en ny klassiker. En fin lille roman der giver et interessant indblik i, hvad der videre hændte familien Finch i Maycomb. Historien er medrivende og man lever sig atter ind i karakterne fra Maycomb, men den lever bare aldrig helt op til forventningerne.

onsdag den 3. februar 2016

2016 - Jeg er tilbage!

 
 
Det har været stille her på bloggen, meget stille. Men nu er jeg endelig tilbage, og jeg glæder mig til at dele min kærlighed til bøger med jer allesammen igen.

Mit fravær på bloggen skyldes primært, at jeg simpelthen har fået læst alt alt for lidt siden november måned. Aflevering af speciale gør vist det ved en. Nu er jeg endelig i gang med læsningen igen, og jeg kan derfor atter sætte mig foran skærmen og skrive om skønne læseoplevelser og nyerhvervede bøger. Jeg glæder mig til at vise en masse nye bøger frem, som efterhånden har været at finde i mit hjem et stykke tid, der er bøger indkøbt fra tre forskellige ture til London, bøger fra BogForum og fødselsdagsgaver, så der er bestemt nok at gå i gang med. Jeg mangler endda stadig at vise mine signerede bøger fra BogForum frem, der bl.a. tæller en virkelig fin kommentar fra Caitlin Moran, og så vil jeg også vise jer de mange fine bøger, jeg fik, da der var bogbloggertræf, som søde Nikoline bragte til Odense for mig, da jeg desværre gik glip af træffet.
 
Jeg har allerede nu sat en del læsemål for i år, faktisk er jeg godt i gang med at leve op til dem, der er nemlig en del bøger, som længe har stået på min læseliste, som jeg i år endelig vil få sat kryds ved. Deriblandt er "Little Women", af Louisa May Alcott, som jeg er i gang med at læse lige nu. Det er en skøn bog fyldt med barnlig idyl og små lettere belærende kapitler, en ægte lille klassiker, som jeg har hørt uendeligt meget godt om. Desuden tæller mine mål for læseåret 2016 at få læst endnu mere Shakespeare. 2016 markerer jo 400-året for Shakespeares død, og hvilken bedre anledning til at dykke dybere ned i hans forfatterskab?! Jeg er lige nu i gang med at læse "Winter's Tale", som jeg så opført i London i november, stykket der indeholder verdens vel nok mest kendte regibemærkning: "Exit, pursued by a bear".
 
2016 bliver et skønt læseår, og der er også masser af spændende nye udgivelser, som jeg glæder mig meget til at kigge nærmere på. Mest af alt ser jeg frem til at skrive om læseoplevelser og diskutere bøger med jer! Vi ses!