Julie Kagawa på Odense Bibliotek

Sponsoreret af HarperCollins Nordic

HarperCollins Nordic var så søde at invitere mig til et arrangement med den amerikanske forfatter Julie Kagawa i forbindelse med udgivelsen af "Oprørerne", der er andet bind i serien "Sagaen om Talon".

Aftenen begyndte med et interview med Kagawa, hvorefter publikum fik lov til at stille en masse spørgsmål. Der var heldigvis rigtig mange gode spørgsmål, og jeg var ret glad for, at der ikke blev spoilet en masse, jeg har nemlig stadig begge bøger i "Sagaen om Talon" til gode. Julie Kagawa fortalte både om glæden ved at skrive YA, hun har tidligere forsøgt sig med at skrive mere contemporary fiction og til et voksent publikum, men det fungerede ikke for hende, og hun søgte tilbage til fantasy og YA. Hun fortalte både om sin serie om feer: "The Iron Fey Series" og om Talon-bøgerne, der handler om drager, desuden fortalte hun en del om "Blood of Eden", som foregår i en post apokalyptisk verden, og omhandler vampyrer. Det var virkelig interessant at høre, at grunden til, at de sidstnævnte bøger netop handlede om vampyrer er, at hendes forlægger meget gerne ville have en bog omhandlende vampyrer i kølvandet på Twilight-bøgernes succes. Der kan man virkelig se, hvor meget populærlitteratur har indflydelse på, hvilke bøger, der udkommer.

Efter de mange spørgsmål fik alle inviterede en goodiebag, der bl.a. indeholdt den fine malebog "Fantastiske skabninger og hvor de findes: Magiske karakterer og steder", samt te, chokolade og nogle gode rabatter til Hunkemüller. Desuden fik jeg både den helt nye "Oprørerne" og også "Dragerne", som er den første bog i "Sagaen om Talon". Julie Kagawa var så sød at signere bøger efter arrangementet, og der var en lang kø, jeg fik begge min fine bøger signeret, og nu glæder jeg mig rigtig meget til at læse dem. Julie Kagawa var rigtig sød, og hun interesserer sig meget for bogbloggere,som hun har gjort meget brug af i USA, og jeg fortalte hende lige lidt om vores gode fællesskab bloggerne imellem her i Danmark, hun var ret imponeret over, hvor mange vi havde været til bogbloggertræffet!

Det var en skøn aften i godt selskab!

Currently reading #23

Sommerferien har budt på en masse læsning af Shakespeares dramaer. Det er jo mit mål at læse alle hans værker i løbet af et år, og jeg begyndte d. 23. april for at markere 400 året for Shakespeares død, et projekt, som jeg kalder "Shakespeareadathon" (så følg endelig med på #shakespeareadathon på både twitter og instagram). 

400-året for Shakespeares død markeres overalt i verdenen på mange forskellige måder. Jeg har selv deltaget på Kronborg, da The Globe slog vejen forbi med en Hamlet forestilling, der har turneret alle verdens lande (bortset fra to) rundt. The Hogarth Shakespeare Project markerer også Shakespeares liv og værker, og det med en virkelig spændende idé. Fra 2015 til 2021 (ja man må sige, at det er et langt projekt) vil kendte forfattere genskrive eller skrive et værk inspireret af et af Shakespeares dramaer. Forlaget Modtryk har i Danmark valgt at oversætte og udgive disse bøger, og de har været så søde at sende de første to i serien til mig, og dem er jeg nu i gang med at læse.

Den første er "Tidens Kløft", af Jeanette Winterson, der tager udgangspunkt i "The Winter's Tale" ("Vintereventyret"). Jeg har i løbet af sommerferien netop læst "The Winter's Tale", som jeg så sidste år i London, så netop dette drama er i frisk erindring. Det samme kan man ikke sige om "The Taming of the Shrew" (Trold kan tæmmes), som er baggrunden for "Eddikepigen", af Anne Tyler. Jeg har aldrig læst dramaet bag, men jeg har dog set den på teatret i en dansk fortolkning og set den skønne film med Elizabeth Taylor og Richard Burton, så jeg føler, at jeg kender historien (og så har man selvfølgelig også sukket over Heath Ledger i 10 Things I Hate About You, som er baseret på samme).

Genskrivning eller at skrive med inspiration fra et andet værk er et virkelig interessant fænomen. Jeg læste for år tilbage i gymnasiet en fortolkning af "Romeo and Juliet" og syntes dengang, at det var en skøn idé at tage udgangspunkt i Shakespeares historier, og jeg glæder mig derfor til at dykke ned i disse nye udgivelser som en del af fejringen af Shakespeares liv og virke.

Filmanmeldelse: Lyset i Havet (The Light Between Oceans)

"Lyset i Havet" har premiere i dag d. 8. september. Medvirkende: Michael Fassbender, Alicia Vikander, Rachel Weisz mfl.

5/5 stjerner 

 

Tom Sherbourne er lige vendt hjem fra 1. Verdenskrig, da han får arbejde som fyrmester ved fyrtårnet på øen Janus, det perfekte arbejde for en mand, der ønsker at leve isoleret fra omverdenen, da han er den eneste person på øen. I en nærtliggende havneby finder han dog snart kærligheden, da han møder Isabel Graysmark. Alt ånder fred og idyl, og de to er lykkelige, indtil de mister et barn, og den glæde, de har sammen, for en stund bliver knust. En dag ændres deres liv på den lille ø dog for altid, da et barn i en robåd skyller op på stranden.

 

Derek Cianfrance har både skrevet og instrueret filmen baseret på romanen af M.L. Stedman. Det er en meget stemningsfyldt film, der er utrolig smukt fotograferet. Flotte billeder af øen med bølgebrus og vindens susen giver "Lyset i havet" den perfekte baggrund for handlingen.

 

Dette er en film, der virkelig griber fat i tårekanalerne, den er utrolig rørende og behandler kærlighed og sorg på en måde, der gør, at man kunne høre snøften hele vejen rundt i biografsalens halvmørke.

 

Skuespillet virker så naturligt, og man har virkelig forsøgt at ramme et meget realistisk billede, hvilket er lykkedes. Det er specielt tilfældet med Alicia Vikanders portræt af Isabel, hvis smerte og sorg er så gennemført flot spillet, at man sidder med en klump i halsen, det er en rå sorg, man her præsenteres for. Michael Fassbender gør det simpelthen så godt som den først distancerede Tom, der blomstrer op i kærligheden til Isabel og datteren Lucy. Sjældent har jeg set så naturligt og flot samspil med et barn, som man ser i denne film. Både den 12 måneder gamle Lucy og den lidt ældre pige spiller så fint, og deres samspil med de voksne skuespillere er virkelig imponerende. De smukke følelsesladede scener med Vikander og Fassbender er filmet så tæt, at der ikke skjules noget, man kan se ethvert ansigtstræk, og man får derved virkelig at se, hvor dygtige de er.

 

Da Lucy skal døbes opdager Tom til sin skræk, at moderen til barnet, han og Isabel nu opfostrer som deres eget, stadig lever, og hun har ikke bare mistet sin mand men også sin lille datter. Og Tom står foran et dilemma, og lige meget, hvad han gør, vil han frarøve en mor det lille barn, som hun elsker så højt. Rachel Weisz kommer ind i filmen, som kvinden, der har mistet både mand og barn til havet, og hun giver et smukt indblik i sorgen og afmagten, som hun står overfor. Det er her, at det klassiske kærlighedsdrama ændrer form.

 

Alexandre Desplat er kendt for sine smukke filmkompositioner, og hans musik understøtter i denne film på fineste vis handlingen. Dette er en film, som er båret af plottet, den forlader sig ikke på action og voldsomme scener, den fokuserer på skuespillet og handlingen, og derfor er musikken og kameraføringen så vigtig, da de både understreger de følelsesladede scener og skaber pauser fra dem. Skuespillet er virkelig det, der får filmen her til at fungere helt perfekt, og som gør, at publikum tryllebindes af historien.

 

"Lyset i havet" er en smuk og rørende film med fantastiske skuespilpræstationer. Filmen behandler på smukkeste vis kærlighed, hvad det vil sige at være forældre og det at miste, og det på mange plan, da handlingen foregår i skyggen af tabene fra 1. Verdenskrig. En gennemført og flot fortalt film, som man ikke må snyde sig selv for at se!